Debat og politik

Karen Lagoni er klar til en ny omgang

Karen Lagoni, Byrådskandidat for socialdemokratiet.

Debatindlæg af Karen Lagoni, Byrådskandidat for socialdemokratiet.

Kommunevalget 2017 har betydning for mindre byer som Stevnstrup, Helstrup og Øster Velling. I sidste byrådsperiode fik området ikke noget mandat, hverken kandidaten fra Socialdemokratiet eller venstre fik nok stemmer til et fast mandat.

Karen Lagoni har dog været første suppleant i Socialdemokratiet, hvor hun flere gange har været repræsentant i flere perioder – Karen er klar til en ny omgang, og går med fornyet energi ind i valgkampen.

– Valgkampen betyder mere for mig nu end den tidligere har gjort. Vi så i denne valgperiode hvad det betyder når et lokalsamfund, som vores ikke er repræsenteret i byrådet, og dermed tæt på beslutningerne.

– Vi mistede næsten vores overbygning på skolen, og kun takket være et exceptionelt stykke arbejde lykkedes det os, at bevare vores overbygning på Munkholmskolen. Kommunens bedste skole som jeg er stolt af at være en del af.

– Jeg vil arbejde for bedre skoler og ikke for afvikling af skoler. Alle muligheder til børn og unge skal undersøges – En Stevnstrup by og aktivitetspark kunne indeholde beachhåndbold og volleyball bane, parkour baner til de unge, kort mountainbikespor/teknikbane til de cykelglade, bålhus til spejderne og man kunne blive ved. Jeg mener at de penge vi har i kommunen også skal bruges lokalt, blandt andet til at støtte den rivende vækst som Stevnstrup stadig er i.

– Jeg møder mange mennesker. Det er for mig vigtigt at være i dialog med de mennesker der bor i hele
kommunen. Jeg har flere gange snakket med beboerne på vores indfaldsveje og oplevet hvordan de oplever den store tilflytning til området.

– Trafikken øges, også farten. Jeg vil i den næste periode arbejde på at vi får fartdæmpende foranstaltninger på vore indfaldsveje, samt nyt fodgængerfelt på landsbygaden. Det må og skal være sikkert for vore børn at færdes til og fra skole og til fritidsaktiviteter.

– Jeg ønsker borgerne i kommunen en god valgkamp og ser frem til den øgede dialog en sådan altid fører med sig. Min opfordring vil altid være, at man skal komme til mig hvis man har noget man gerne vil have drøftet, eller lavet om i kommunen Jeg kan så tage det med ind i mit politiske arbejde.

Kommentarer