Danskerne holdt sig ikke tilbage, når de opfandt nedsættende øgenavne til de titusindvis af kvinder, som under besættelsen var kæreste med tyske soldater.

Men hvem var tyskerpigerne? Og hvorfor havde de intimt samkvem med tyske besættelsessoldater? Og hvad blev der af de tusindvis af dansk-tyske børn, der var resultatet af de ildesete kærlighedsaffærer?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Museum Østjylland byder velkommen til professor i historie Anette Warring, forfatter til bogen Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør.
Foredraget er det sidste i en række på fem foredrag med eksterne foredragsholdere, der gæster museet med foredrag, der relaterer sig til museets særudstilling MODSTAND.

Foredrag: Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør, onsdag den 9. oktober 2019 kl. 18.30 – 20.30 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers. Foredraget holdes i Store Sal i Kulturhuset.

Pris 50 kr. Billetter købes på museumoj.dk under ”Kalender”.

Med brug af interviews, politirapporter, illegale blade og mange andre kilder giver Anette Warring i sit foredrag et nuanceret og dybdegående indblik i den ubekvemme historie om de danske tyskerpiger.

Flirt eller kærlighed
Både under og efter krigen blev tyskerpigerne betragtet som promiskuøse, dumme, grimme og socialt dårligt stillede. Men sandheden er, at der var tale om en meget sammensat gruppe af kvinder uden egentlige fællesnævnere. Nogle søgte tyskerne, fordi de selv var pro-tyske eller havde nazistiske holdninger, imens andre faldt for de velplejede og uniformerede mænd, der opførte sig som rigtige kavalerer, som mange udtrykte det.
Nogle relationer begrænsede sig til sjov, flirt og dans i 40’ernes natteliv, imens andre affærer endte i den helt store kærlighed og ægteskab.

Brændemærkede tyskertøser
Når tyskerpiger gik offentligt med tyske soldater, signalerede de accept af besættelsen. Dét blev de straffet for med det, der blev kaldt ”den kolde skulders politik” og med brutale, offentlige tvangsklipninger – ofte ledsaget af befamling og afklædning – der i kraft af kvindernes nye frisurer ”brændemærkede” dem som tyskertøser længe efter straffen. Disse klippeaktioner iværksattes blandt andre af modstandsbevægelsen.
Men pigerne blev også straffet, fordi de krænkede tidens kønsmoralske normer, og fordi kvinders seksualitet blev betragtet som national ejendom. I politirapporter fra klippeaktionerne tyder udsagn fra de pågrebne gerningsmænd på, at klipningerne også bundede i en følelse af jalousi over at føle sig vragede til fordel for tyske soldater.

Børn arvede fordømmelse og skam
Afstraffelserne, chikanen og forfølgelserne fik alvorlige og vidtrækkende sociale konsekvenser for mange af kvindernes liv – og det gjorde det også for deres børn. Der blev i alt født omtrent 10.000 børn af danske mødre og tyske soldaterfædre, og vidnesbyrd fra en række dansk-tyske børn viser, at deres opvækst var præget af den skam og fordømmelse, som deres mødre var udsat for.