Dronningborg

Juleklip og hygge på Randers Bibliotek Øst

I julelysets skær får stjernerne glans, og hjerterne flettes. Pressefoto.

TorsdagsTræf med juleklip og hygge på Randers Bibliotek Øst den 13. december 2018 klokken 16 – 18. Der er fri entré. Ingen tilmelding nødvendig. Tag gerne julematerialer med. Papir og sakse haves.

Når kaffen og teen står dampende i sine kander ved siden af æbleskiverne, bliver der mulighed for en god snak om hobbyaktiviteter, mens stjernerne flettes og andet julepynt bliver lavet.

Tag materialer med til julepynten, eller find papir og saks i bibliotekets blandede bunker.
Tag strikketøjet med, hvis trøjen til onkel Anders ikke er færdig, eller tag sytøjet med, hvis den broderede pude til søster Anna mangler et par sting!

I biblioteket er bøger og magasiner med inspiration til julen fundet frem, og de er klar til at bladre i, og de kan lånes med hjem!

Brugere og medarbejdere i Randers Bibliotek Øst i Dronningborg byder indenfor i biblioteket til en god snak om hobbyaktiviteter og alt mulig andet over en kop kaffe eller te.

I det nye år er næste TorsdagsTræf med BogCafé den 10. januar.
Læs mere på www.randersbib.dk.

Kommentarer