Dronningborg

Julehygge på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg

Der er mulighed for at komme til juleklip på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg torsdag den 15. december.

På Randers Bibliotek Øst i Dronningborg kan man den 15. december mødes omkring juleklip, komme og lave sit eget hobbyarbejde eller bare nyde den gode julestemning.

Når kaffen og teen står dampende i sine kander ved siden af æbleskiverne, bliver der mulighed for en god snak om hobbyaktiviteter, mens stjernerne flettes og andet julepynt bliver lavet.

Brugere og medarbejdere i Randers Bibliotek Øst i Dronningborg byder indenfor i biblioteket til en god snak om hobbyaktiviteter og alt mulig andet over en kop kaffe eller te.

Randers Bibliotek Øst opfordrer til, at man tager sine egne materialer med til julepynten, men der findes også papir og saks i bibliotekets blandede bunker.

Man kan også tage strikketøjet med, hvis trøjen til onkel Anders ikke er færdig, eller sytøjet, hvis den broderede pude til søster Anna mangler et par sting.

I biblioteket er bøger og magasiner med inspiration til julen fundet frem, de ligger klar til at blive bladret i, og de kan som altid lånes med hjem.

TorsdagsTræf med juleklip og hygge på Randers Bibliotek Øst den 15. december 2016, klokken 16 – 18 i åbningstiden med personale. Der er fri entré. Ingen tilmelding nødvendig. Tag gerne julematerialer med. Papir og sakse haves.

I det nye år er næste TorsdagsTræf med BogCafé den 12. januar.

Læs mere på www.randersbib.dk/bibliotek/randersoest/arrangementer.

Kommentarer