Asferg

Jørgen Skovboe Møller til Asferg

Jørgen Skovboe Møller: I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen. Fremsendt Foto.

Asferg Arrangementsforening og Asfergladen får i et fælles-arrangement besøg af jægeren og journalisten Jørgen Skovboe Møller onsdag den 1. februar i Træningshuset i Asferg.

Jørgen Skovboe er Autodidakt TV-mager og produktionsleder. Han startede på Danmarks Radio i 1977, hvor han blev ansat som produktionsleder.

Senere er han blevet kendt som naturmanden i programmerne: DR-Derude, Frilandshaven og Nak og Æd på DR2, hvor han med stor iver og smittende engagement har præsenteret nye og spændende måder at bruge både haven og naturen på.

I alt er det gennem årene blevet til over 100 programmer på DR2 om det at være aktiv i og med naturen.

Han vil tage udgangspunkt i sin medvirken i TV-programmet Nak & Æd, hvor han på underholdende og oplysende vis vil fortælle om sit arbejde med programmet og sin egen holdning til jagt.

Vi kan se frem til en aften, hvor vi bliver klogere på naturen, og bliver godt underholdt på en afslappende og nærværende måde.

Asferg Arrangementsforening modtager sponsorat fra Sparekassen Kronjylland.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her

Kommentarer