Råsted

I aften bliver Dennis fra Randers landskendt

At handle med biler er ikke altid lige let med de mange fordomme, der i branchen. Nu går DR tæt på brugtvognsbranchen og i første afsnit møder vi Dennis Lundgren, indehaver af Dannevang Auto. Arkivfoto

I en ny programserie på DR1, der starter i aften onsdag, møder vi blandt andet den 28-årige Dennis Lundgren, der er indehaver af Dannevang Auto lige uden for Råsted.

Branchen har et dårligt ry og de mange fordomme vil DR prøve at komme til livs, i deres nye serie “De unge brugtvognshandlere”, hvor de følger autoværkstedet indefra.

Opdateret. Link til TV-promammet her.

–Branchen har desværre et lidt blakket ry, og DR har lavet et program, hvor de vil skildre branchen lidt indefra og løsne lidt op i de fordomme, som mange folk har, siger Dennis Lundgren i et interview med Din Avis.

– Mange tror blandt andet at man snyder og bedrager, og at tingene ikke er i orden, men jeg tror ikke det er så slemt som mange går og tror. Det er nogle ganske få episoder, der har ødelagt det for mange andre.

DR har over flere omgange det sidste halve år fulgt og filmet dagligdagen på værkstedet og Dennis har været godt tilfreds med forløbet. Han glæder sig til at se programmet rulle over skærmen i aften.

Her kan du blandt andet se Dennis forsøge at komme af med sit dårligste bilindkøb nogensinde – en rød VW Beetle. Endelig dukker en interesseret kunde op

Se med klokken 20.30 på DR1.

Kommentarer