Læsten

Havens Dag 2016 i weekenden

I år kan man for eksempel vinde et Juliana Premium Drivhus på 6,6 m2 til 15.995 og en Alko-Ginge græsslåmaskine

Så er det igen blevet tid til ”Havens Dag”, som landets havecentre afholder hvert år den anden søndag i september. Igen i år har Ellengaard ved Læsten samt Asmild Plantecenter i Overlund arrangementer på programmet.

”I år fejrer kampagnen 25 år, og vi glæder os til endnu en gang at få masser af interesserede haveejere på besøg. Vi mindes og fejrer årenes mange oplevelser med Havens Dag på bedste manér, og glæder os rigtig meget til at møde både store og små, ” skriver Danske Havecentre i en pressemeddelelse.

Temaet i år er ”Sans for haven” med fokus på skærehaven. Asmild Plantecenter har en række spændende arrangementer på programmet. Biavler Peter Thomsen fra Vejrumbro og Jesper Lundgren, en lokal kunstmaler, kommer blandt andet forbi. Desuden vil Asmild Plantecenters egen blomsterdekoratør vise buketbinderi med blomster fra skærehaven fra klokken 14 til 15.

Planteskolen Ellengaard i Læsten får besøg af Hammershøjs spejdere, der inviterer på bål med snobrød og pandekager. Der er også rundstykker fra klokken 09.00, levende musik.

Udover gode råd og masse af aktiviteter på de to havecentre, byder Havens Dag også på flere konkurrencer med nogle gode præmier. I år kan man for eksempel vinde et JulianaPremium Drivhus på 6,6 m2 til 15.995 og en Alko-Ginge græsslåmaskine.

Kommentarer