Debatindlæg af Frederik Glerup Christensen, tdl. spidskandidat Alternativet

Den 12. juli 1856 overtog Christian Emil Synnestved skødet til det, der senere blev et af Randers’ vigtige vartegn og kendemærker, Thor Bryggerierne. Hele området omkring den nuværende gamle hovedbygning blev brugt til bryggeri – og mange husker fortsat Randers’ “skyline” med den berømte Thor-silo, som blev nedrevet i 2008. Den frede hovedbygning er desuden tegnet af arkitekt og bysbarn Jens Peter Jensen Wærum, som desuden har tegnet Randers Tekniske Skole (i dag en del af Kulturhuset), vandtårnet på Hobrovej og det gamle Randers Kunstmuseum (som i dag er nedrevet).

Bryggeriet Thor har og er en markant del af randrusianernes historie og selvforståelse – mange af os eller vores forældre kender nogen, der på den ene eller anden måde har været tilknyttet bryggeriet. Historier og fortællinger har randrusianerne masser af – men desværre går vores fælles historie tabt i den byudvikling, som vi desværre ser i Randers i disse dage.

Thors Tårn – som må siges at være en af de mest prominente placeringer i byen – er et eksempel på, at politikerne træffer hovedkuldse beslutninger med enormt vidtrækkende konsekvenser. Højhuset er langt fra bygget i de bedste materialer, og den arkitektoniske værdi skal man lede langt efter. Ja, områdefornyelsen kan under ingen omstændigheder leve op til den kvalitet og historik, som den fredede hovedbygning udstråler.

Men hvordan kan det være, at sådan et projekt kan få lov at knejse på bakken i byen, men små 500 meter fra samme beliggenhed kan et andet firma ikke få lov at bygge i mere end 4 etager? Men nu skal du høre, kære borger, vi placerer et 10-etagers højhus på den mest vindudsatte placering midt i byen, som totalt vil ødelægge byrummene i gadeplanen – og naturligvis skeler vi ikke til det arkitektoniske udtryk overhovedet.

Hovedansvaret for fadæsen, som Randers’ byrumsudvikling desværre er, ligger ene og alene på byrådsmedlemmernes skuldre. Siden 2015 har Randers Kommune ikke haft en stadsarkitekt til at lede vores by arkitektonisk. Det er et ledelsessvigt uden lige.

Thors Tårn er et håndgribeligt bevis på, at politikerne i Randers Kommune fuldstændigt har mistet grebet om, hvor denne kommune skal hen med vores byrum. Der er ingen ambitioner, der er ingen konkrete forslag eller interesser – nej, men har lagt det hele over på et projekt “Byen til Vandet”, som har åbenlyse infrastruktuelle fejl (som byrådsmedlemmerne desuden affejer).

Hvem har lyst til at bo klods op og ned af en omfartsvej – uden støjmure? Hvordan sikrer man en god overgang mellem den gamle middelalderby, det nye byrum på havnen såvel som Sydbyen? Der lader jo desværre ikke til at være seriøse overvejelser (udover en mærkeligt placeret Klimabro) om forbindelsen mellem Vorup/Kristrup, Midtbyen og Nordbyen. Og hvis det arkitektoniske udtryk i den nye bydel ved havnen skal have sit udgangspunkt i Thors Tårn, så har vi markante problemer.

Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne ikke finder inspiration i den fantastiske historie, som Randers gemmer på. Lige fra Danmarks første gågade, Houmeden, med dens smukke bindingsværkshuse til et af de ældste murstenshuse i Danmark, Påskebrødrenes Hus. Randers har endda en enorm designhistorie gemt i Randers Tegl – hvorfor det heller ikke kommer som en overraskelse, at blikket over Randers’ tage er røde.

Der er så megen potentiale gemt. Vi skal bare have nogle politikere, der ikke stiger sig blindt på prestigeprojekter og anser deres egne evner til at udvikle byrum højere end arkitekter og byplanlæggere. For så begår man de åbenlyse og brændærgerlige fejl, som vi alle sammen skal leve med. For det er jo ikke nogen, der seriøst vil rive Thors Tårn ned, vel? Vel?

Randers må ikke glemme sin historie. Det er bidende nødvendigt, at de levende, historiske islæt, som hele vores by er rundet af, får en central plads i den fremtidige byrumsudvikling. Lad os starte med at ansætte en stadsarkitekt, hvis første opgave kommer til at blive, at udforme en omfattende arkitektonisk udtryksplan for såvel de nye som gamle bydele.

Det håber jeg, at Torben Hansen vil gå til valg på i november.