Asferg

Gymnastikskole i Asferg

Se billedserie Billeder fra sidste års Gymnastikskole.

Purhus Idrætsforening afholder gymnastikskole fra den 2. juli til den 6. juli, for alle børn i aldersgruppen 2.-5. klasse i skoleåret 2018/2019.

Gymnastikskolen er for dig, der bare ikke kan få nok af gymnastik, og som har lyst til at blive en del af et godt fællesskab i din sommerferie! Du kan deltage i gymnastikskolen, uanset om du har gået til det før eller ingen erfaring har.

Purhus Idrætsforening er som forening god til at favne alle, hvilket også vil komme til udtryk på denne uge. Instruktørerne glæder sig til at udfordre børnene med masser af inspirerende træning samt hygge.

Et væld af oplevelser

Idrætsforeningen kører i år et særligt tilbud til de af jer, der er tidligt ude. Early bird tilbuddet giver dig mulighed for at deltage i gymnastikskolen for kun 550 kroner, hvis du bestiller inden den 18. marts.

• Spring og rytmisk gymnastikundervisning alle dage
• ”Gymnastikskole 2018” T-shirt og drikkedunk
• Mellemmåltider 2 gange dagligt, alle 5 dage
• Overnatning fra torsdag til fredag
• Aftensmad torsdag, og morgenmad og frokost fredag
• Afsluttende opvisning for forældre den sidste dag

Efter 18. marts er prisen 800 kroner pr. deltager. Der er 35 pladser, og det er først til mølle. Tilmeldingsfrist er senest den 18. juni på www.purhusif.dk/gymnastikskole-2018

Kommentarer