Coronanyt

Gratis webinar for erhvervslivet

Den 2. april kl. 15-16 inviterer borgmester Torben Hansen erhvervslivet i Randers og omegn til et gratis online webinar som handler om situationen for erhvervslivet.

– Både byrådet og jeg ved, at erhvervslivet er i en svær situation. Hver eneste kæmper for at håndtere situationen, og jeg hører om mange fine initiativer. I byrådet forsøger vi at gøre vores for at lette presset. Vi fremrykker anlægs- og vedligeholdelsesopgaver og kommunen har lanceret en hjælpepakke. Men det kan være svært at bevare overblikket som virksomhed, og derfor inviteres alle virksomheder nu til webinar,” siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune

Webinaret er gratis, foregår som livestreaming, torsdag 2. april kl. 15 via dette link: https://youtu.be/QiHI7yi5X9A

Indhold på webinaret:
Uddybning af kommunens hjælpepakke
Nationale hjælpepakker
Den finansielle situation for virksomheder
På webinaret vil Torben Hansen, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Erhverv Randers direktør Jens E. Kristensen og områdedirektør Jens Brix fra Sparekassen Kronjylland fortælle om hhv. kommunens hjælpepakke, de nationale hjælpepakker og den finansielle situation og muligheder for virksomhederne. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Sådan gør du:
Sid klar ved din computer, start en browser og klik på dette link: https://youtu.be/QiHI7yi5X9A

Husk at tænde for lyden.

Kommentarer