Debat og politik

Gør nu den grænsekontrol permanent, Støjberg!

Claus Kvist Hansen, Byvangen 8 i Stensballe ved Horsens. Han er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og valgt ind i Randers Sydkredsen.

LÆSERBREV Af Claus Kvist Hansen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og valgt i Randers Syd.

Sådan! DF’s pres har virket, for i går meddelte integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg, at hun nu vil forlænge den midlertidige grænsekontrol fra den 12. november, hvor den ellers udløb, til den 12. februar.

Dog skulle hun desværre gå tiggergang og bede EU om lov til forlængelsen, hvilket jo er fuldstændig gak, at vi skal bede EU om lov, når vi vil forsvare vort fædreland med en grænsekontrol.

Nå, men i dag vil jeg trods alt glæde mig en smule over, at DF’s indflydelse og vedvarende pres for at få grænsekontrollen forlænget har medvirket til, at landet fortsat har kontrol ved grænsen. Og så håber jeg, at vi snart kan få den styrket og gjort permanent, for det har Danmark virkelig brug for.

I øjeblikket forhandles der om nye udlændingestramninger på Christiansborg, og DF har sat sig til forhandlingsbordet med et stort ønske om en permanent grænsekontrol. Dog er vi de eneste i Folketinget, som kæmper den kamp, men det stopper os ikke, for vi ved, at både vi og mange danskere ønsker mere kontrol ved vore grænser.

Kommentarer