Land og by

Gjerlevvej spærres i to måneder

Vandmiljø Randers har siden september arbejdet på at anlægge et nyt regnvandsbassin i Øster Tørslev, og nu skal byens regnvandssystem forbindes til det nye regnvandsbassin.

Gravearbejdet kræver plads og betyder, at Gjerlevvej fra den 19. oktober og frem til den 27. november er lukket for gennemkørsel.

– Vi arbejder med store gravedybder og med store maskiner – den kombination gør, at det eneste forsvarlige er at lede trafikken ad andre veje. Derudover sikrer vi trygge og ordentlige arbejdsforhold for det mandskab, der graver for os – siger projektleder Bjarne Svensson fra Vandmiljø Randers.

Det er entreprenør Vils Entreprenørforretning, der graver på vegne af Vandmiljø Randers.

Kommentarer