Randers By

Gåtur med Maxi Zoo: Få vovsen sikkert igennem den mørke årstid

Torsdag den 9. november inviterer Maxi Zoo Randers NV og Randers SØ til en fælles gåtur med din firbenede ven med godbidder og gode råd til, hvordan du skal klæde dig og hunden på til sikre lufteture i den mørke årstid. 

Torsdag den 9. november inviterer Maxi Zoo Randers NV og Randers SØ til en fælles gåtur med din firbenede ven med godbidder og gode råd til, hvordan du skal klæde dig og hunden på til sikre lufteture i den mørke årstid.

Vi nærmer os med hastige skridt den mørke årstid, hvor det er ekstra vigtigt at klæde sig godt på til lufteturen med sin elskede hund. Det er nemlig ikke kun cyklen, der skal have lys på, men også de to- og firbenede skal klæde sig fornuftigt på i vintermørket.

Tag familiens vovse med i én af de to Maxi Zoo-butikker i Randers den 9. november til en lærerig og hyggelig gåtur, hvor personalet vil dele gode råd til, hvordan man kan komme sikkert frem i mørket.

Her vil være godbidder til store og små og hyggeligt samvær med ligesindede. De efterfølgende dage kan du i Maxi Zoo Randers NV og Randers SØ desuden komme til et vintertjek med rådgivning og gode tilbud på produkter, der kan hjælpe dig og din pelsede ven med at færdes sikkert i den mørke årstid.

Gåturen er gratis og finder sted i Maxi Zoo Randers NV og Randers SØ den 9. november klokken 17.30.
Vintertjek i Maxi Zoo Randers NV og Randers SØ finder sted den 10.-12. november i hele butikkens åbningstid.

Kommentarer