Randers By

Fugleudstilling i Randers Fritidscenter

Se billedserie Foto: Pragtperle skægfugl

I weekenden den 7 – 8 oktober inviterer Randers Fugleforening til fugleudstilling i fritidscentret i Vestergade.

De sidste 5 år har fugleudstillingen forgået hos Plantorama på Marsvej, men da de har bygget om i deres forretning, er der ikke plads til os længere. Derfor er det nu i fritidscentret der lægger lokaler til den store udstilling.

Det bliver en spændende udstilling med flotte farvestrålende fugle fra hele verden, fordelt på 109 udstillingsnumre. Det er med stolthed foreningen kan præsentere hele 8 lokale førsteopdræt.

Et lokal førsteopdræt er en fugl som er opdrættet for første gang i foreningen og udstillet med ungerne.
Det drejer sig om Pragtperle skægfugl, Dolkestiksdue, Himalaya grønirisk, Grøndråbe astrild, Mørkerød amarant, Auroa astrild, Jamaicafinke og Hvidøret bylbyl.

Størrelsen på fuglene variere også fra de mindste astrilder til dværg ara. Der er også mulighed for at kæle med en tam papegøje, samt få gode råd og vejledning, hvad enten det drejer sig om opdræt af fugle eller hold af tam fugle.

Udstillingen holder åbent lørdag klokken 13 – 18 og søndag klokken 10 – 16. Der er gratis adgang.

Kommentarer