Debat og politik

Frivillighed skal ses som en ekstra hånd i hverdagen. 

Nicolai Estrup formand og Byrådskandidat Dansk Folkeparti Randers

Debatindlæg af Nicolai Estrup formand og Byrådskandidat Dansk Folkeparti Randers.

Frivillighed er godt for en kommune, frivillighed skal kendetegnes ved, at det er frivillige medarbejdere der er bærende for den frivillige  handling der udføres. 

Konkret betyder det, at en kommunal institution, SKAL kunne hænge sammen uden frivillighed.

I Randers kommune vægter vi frivilligheden højt, frivillighed er tænkt som værende et ekstra tilbud, til vores borgere.

De frivillige skaber stor glæde flere steder i kommunen, på skoler, ældrecentre, samt i foreningslivet hvor vi har en lang række forskellige foreninger, med hver deres spidskompetence og indsatsområde.

Vi skal naturligvis være opmærksomme på at ordinære jobs, ikke erstattes af frivilligt arbejde. Men vi skal hilse frivilligheden velkommen og se det som en ekstra hånd i hverdagen.

Jeg vil personligt fortsat bakke op om øget frivillighed i Randers kommune, og samtidig være garant for at de ordinære jobs ikke trues.

Kommentarer