Randers By

Røveriforsøg ved højlys dag på Vestre Bakkevej i Randers

Et tricktyveri på Vestre Bakkevej udviklede sig til et røveriforsøg, da gerningsmændende forsøgte at hive armbånd af offeret.

En 82-årig kvinde blev i fredags 8. juli klokken 10.35 udsat for et tricktyveri, der udviklede sig til røveriforsøg. Kvinden gik på Vestre Bakkevej i Randers, da en grå personbil med tre personer kørte op ved siden af hende. En af personerne i bilen spurgte på gebrokkent engelsk om vej til Sygehuset. Mens den 82-årige forsøgt at vejlede dem, hev to personer inde fra bilen fat i hendes arme og forsøgte at stjæle hendes armbånd og ur. Kvinden råbte på hjælp, og de to personer trak armene til sig, og bilen kørte derefter hurtigt fra stedet.

Personerne beskrives som:

A:

  • Mand
  • 25-30 år
  • Almindelig kropsbygning
  • Lys i huden
  • Sort, kort hår der gik ned i panden
  • Talte engelsk

B:

  • Kvinde
  • 25-30 år
  • Almindelig kropsbygning
  • Lys i huden
  • Sort, langt hår i hestehale
  • Talte engelsk

Personerne kørte i en lysegrå stationcar – formentlig en Ford eller en VW med udenlandske nummerplader.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der måtte have set noget i området fredag formiddag. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Kommentarer