Læsten

Forsamlingshuset i Læsten officielt indviet

Læsten Forsamlingshus er færdig med sin ambitiøse renovering. Nu mangler kun dametoilet og køkken. Det er næste projekt, siger Solveig Dybdal.

Forsamlingshuset i Læsten er nu blevet indviet med en reception for håndværkere og sponsorer og stor fællesmiddag for husets mange frivillige.

Læs også: Både til fællesspisning og indvielse i Læsten

Fredag den 18. november var sponsorer og håndværkere inviteret til reception for endeligt at markere, at byens “nye” forsamlingshus fra 1929 nu står klar til mange flere års festligheder. Og mange har støttet op om projektet. Frivillige blandt byens 40 husstande har brugt krudt på forsamlingshusets store make-over, men også sponsorer har bidraget til at gøre det hele muligt.

ELRO Fonden har doneret 400.000 kroner, Lokale- og Anlægsfonden har doneret 43.000 kroner, og Randers Kommune har doneret 20.000 kroner specifikt til et handicaptoilet.

Der er kommet nyt indgangsparti i forsamlinghuset med ny fordør og garderobe. Handicaptoilet og herretoilettet er blevet renoveret, og der er som nævnt kommet et handicaptoilet til. Nye radiatorer varmer stedet op, og hele bygningen er nu forsynet med et nye rør og el. Den store sal og skænkestuen er blevet lydisoleret, og sidst, men ikke mindst, er alt undtagen dametoilet og køkken blevet malet i lyse grå og hvide farver.

Det hele får byens Borger- og kulturhus til at fremstå som nyt og helt moderne.

Laesten_Forsamlingshus_Faellesspisning

Læstenborgerne fejrede deres “nye” Borger- og kulturhus

Fællesmiddagen for Læsten-borgerne med troubadour, grillmenu, sang og dans løb af stabelen den 30. oktober. Her var mange lokale borgere mødt frem til en festlig aften, der var mere end velfortjent for de mange frivillige.

Efter lang tids hårdt arbejde står det gamle forsamlingshus nu færdigt – i en ny, moderne udgave – efter den gennemgående renovation. I byen glæder man sig over de nye, flotte rammer, der fremover vil danne ramme om gode traditioner for borgerne i lokalområdet – og for masser af private arrangementer, håber bestyrelsen.

Læs også: Fællesspisning for fuld musik i Læsten Forsamlingshus

 

Kommentarer