Debat og politik

Fornøjeligt folketingsvalg 2019

Af Mogens Nyholm, Byrådsmedlem, Radikale Venstre, Aalborggade 20, 8940 Randers SV

Børnenes pasningstilbuds kvalitet, Folkeskolen og klodens fremtidsudsigt var glædeligvis vigtigste dagsordner i netop overståede folketingsvalg.

Disse dagsordner har fornøjet mig meget at være vidne til. For det er de samme dagsordner lokale Radikale i Randers byråd har kæmpet for i årevis. Fornøjeligt at landsniveauet tillige ser nødvendigheden af disse dagsordner.

Radikales leder Morten Østergaards ord og kampgejst fik mig til at smile flere gange i valgkampen, for Mortens ord omkring disse dagsordner flugter fuldstændig Radikales lokale byrådsarbejde.

I flere år har Radikale Venstre i Randers Byråd, som antydet, kæmpet for de mindste børn skal have flere voksne hos sig i hverdagen, kæmpet for at give skolebørnene og de unge bedre uddannelser, samt arbejdet for en grønnere dagsorden. I flere år har lokale Radikale (desværre) talt for døve øren hos især Venstre, DF og Socialdemokraterne, som ønskede at prioritere anderledes – og her ses faktisk vigtigste bevæggrunde til, at Radikale Venstre i Randers Kommune i en rum tid har fremlagt egne børne og klima/miljø venlige budgetter.

Vi Radikale i Randers Kommune sætter selvfølgelig fortsat børnene, uddannelse og det grønne på dagsordenen, når kommende års kommunale budgetter forhandles. Jeg håber, at folketingsvalgets budskaber gør indtryk, så byrådets flertal nu vil følge os på disse nøgleområder.

Mht. til folketingsvalgets resultat skal min korte kommentar være: Det er fornøjeligt, at Danmark nu får et systemskifte, hvor væsentlige emner som børnene, de unge og klodens miljø og klima nu afløser den sørgelige signal og symbolpolitik.
Tillykke til Danmark med den nye fremtidsudsigt.

Kommentarer