Læserbrev Af Leif Plaugborg, Randers – formand for Randers Lærerforening.

Testresultaterne fra skoleåret 2015/16 er nu offentliggjort, og det viser sig, at Randers Kommunes resultater ligger under landsgennemsnittet.

De nationale test – resultaterne viser en tilbagegang, hvilket kræver en nærmere analyse. Tallene er ikke renset for en stigende privatskolefrekvens. Eleverne, der flytter til privatskoler er ofte godt præsterende rent fagligt og det betyder, at andelen af elever, der har faglige udfordringer, går i specialklasser m.m. vil stige og dermed påvirke det samlede resultat med en større vægt.

Afgangsprøverne viser et resultat i stil med de tidligere år, men udviklingen i Randers følger ikke med stigningen på landsplan. Tallene viser også, at de skoler, der præsterer bedst i 2015/16 er Langå, Munkholm og Assentoft – tre skoler, der stort set ikke har været en del af den ændrede skolestruktur, men i stedet har haft forholdsvis god arbejdsro og ingen udskiftning af elever og lærere.

Trivselsundersøgelsen blandt eleverne og resultaterne af afgangsprøverne er blevet offentliggjort her i efteråret. For Randers Kommune viser tallene desværre en uheldig udvikling – vi halter mere efter det nationale gennemsnit end tidligere. I et notat til ”Børn og Skoleudvalget” konkluderes følgende om resultatet af trivselsmålingen:

For ”Social trivsel” og ”Faglig trivsel” er gennemsnittet uændret siden målingen for 2014/2015. For ”Faglig trivsel” ligger kommunen dog nu under landsgennemsnittet, som er gået frem. For både ”Støtte og inspiration i undervisningen” samt ”Ro og orden” er der sket et fald for Randers Kommune, mens der på landsplan er sket en fremgang.

Men undrer det? Næh – skolestrukturen er ændret, elever, har skiftet skole og der er dannet nye klasser, større klasser, byttet lærere osv. Kort sagt så har perioden siden 2013 været turbulent, og løsningen nu er arbejdsro til skolerne.

Lad os få mulighed for at arbejde fokuseret med kerneydelsen – undervisning, undgå for mange nye projekter og lad os alle – såvel elever, forældre personale, ledelser og politikere – give hinanden håndslag på, at det gode og vigtige arbejde, der foregår ude på skolerne, giver de bedste resultater, såfremt undervisningen gennemføres af velforberedte lærere, med et professionelt råderum, der giver handlefrihed.

I forbindelse med skolestrukturen undlod man at medtage de belastninger, som forandringer medfører for såvel elever som personale. Man afsatte ikke midler til at skabe fælles kulturer og værdisæt på de nye skoler og sikrede ikke arbejdsro til at implementere alle forandringerne. Måske man betaler for det lige nu?