Randers By

Første spadestik til stort byggeri hos EA Dania

På mandag klokken 12 sætter rektor Anders Graae Rasmussen og bestyrelsesformand John Jeppesen sammen spaderne i jorden til Erhvervsakademi Danias nye 1.500 kvadratmeter store nybyggeri på Minervavej 63 i Randers.

Spadestikket markerer, at fire uddannelser i flytter fra Hadsten til Randers, og at byen dermed får fire ekstra videregående uddannelser.

Den nye treetagers bygning kommer til at indeholde den nyeste teknologi og får et fællesområde og ny kantine. Byggeriet er indflytningsklart i foråret 2018, men flytning af studerende og medarbejdere sker allerede i august til studiestart.

Erhvervsakademi Dania har i mange år boet sammen med Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten, men her er pladsproblemerne nu så store, at fire tekniske videregående uddannelser flytter til Randers. Her kommer de studerende til at gå sammen med seks andre uddannelser.

Kommentarer