Randers By

Flere rekorder sat ved Doktorparkløbet lørdag

Doktorparken satte en fantastisk kulisse for børn, forældre, bedsteforældre og andre der var i parken denne lørdag eftermiddag. Solen skinnede efter mange dage med ustadigt vejr. For 48. gang arrangerede Randers Freja Atletik, Doktorparkløb for byens skolebørn. Alle skoler inviteres, men det er pædagogernes eller lærerenes engagement, der afgør om der er deltagere fra en skole eller ej.

Igen i år var det tydeligt, at de skoler der havde gjort et stykke forarbejde og sendte en skolerepræsentant, også var de skoler der tog langt de fleste medaljer og de fleste pokaler med hjem. Pædagogen eller læreren skaber fællesskab, motivation og en tryghed, så børnene får lyst til at bruge en lørdag på at løbe Doktorparkløb.

16 skoler var repræsenteret, da 314 børn gennemførte Doktorparkløbet under noget nær optimale forhold.

314 var hele 86 flere børn end sidste år og der blev løbet mange jævnbyrdige og hurtige løb, hvor der modsat sidste år, ikke var billige medaljer til salg i nogen af de 15 løbsgrupper. Børnene løber kun mod ligesindede, 0. kl. piger i selvstændig gruppe, 0. kl. drenge mv. op til og med 6. kl. Det er gratis at deltage og børnene løber for sjov, men kæmper selvfølgelig om æren, hvem er hurtigst for skolen samt om medaljer og pokaler, der er sponsoreret af Randers Amtsavis. Som traditionen byder var der frugt og vand til alle børn efter løbet, men da Doktorparkløbet er et non-profit stævne, er vi afhængige af venlige sponsorer. Frugten var i år sponsoreret af REMA 1000 Hornbæk og vandflasker var sponsoreret af Andelskassen. Randers FC sponsorede en gratis billet til søndagens kamp mellem Randers FC og Sønderjyske. Der var ligeledes et gavekort til alle der gennemførte, til at prøve atletikken af på Danmarks bedste atletikanlæg.

Igen i år blev der sat løbsrekorder. Sidste år blev 5 af løbsrekorderne slået. I år blev der sat 3 nye rekorder samt en tangering af Frederik Hoes 15 år gamle løbsrekord fra 2004 hos 1. kl. drenge. Andreas Lanng fra C la

Cour skole løb lørdag 3,25 min. på de 850 m. ligesom Frederik gjorde tilbage i 2004. Det er den ældste bestående rekord, der dog fortsat består sammen med Andreas’ tangering.

Udover Frederiks rekord fra 2004, stod de to 3. kl. rekorder, begge sat i 2011, som de ældste bestående rekorder. Sofie Lybæk, Rismølleskolen løb i 2011 3,17 min., mens Kasper Høgh i 2011 løb 3,05 min. Lørdag

smadrede Frederikke Sofie Sindal, Sofie Lybæks 8 år gamle rekord med hele 4 sekunder, så løbsrekorden nu er 3,13 min. Kaspers tid fra 2011 er nu den ældste rekord, der står alene, selvom Felix Sommer fra Munkholmskolen i år kun var 5 sekunder fra Kaspers løbsrekord hos 3. Kl. drenge.

Clara Momme Jørgensen, der går i 4. klasse på C la Cour skole og som fortsat har løbsrekorden hos 1. kl. piger, sat tilbage i 2016, slog lørdag den nu 4 år gamle løbsrekord hos 4. klasse pigerne. Clara vandt i tiden 3,12 min., mens Signe Kahr fra Munkholmskoen, på 2. pladsen, tangerede den gamle løbsrekord på 3,15 min.

Den sidste løbsrekord stod Magnus Kahr fra Munkholmskolen for. Magnus satte i 2018 den hurtigste omgangstid af alle nogensinde, da han i 5. klasse løb 2.54 min. Lørdag løb han endnu hurtigere, da han smadrede den hidtidige løbsrekord med hele 8 sekunder, så den ny lyder på 2,51 min. Den hidtidige rekord havde Max Kørner Andersen fra C la Cour skole, der i 2016 løb 2,59 min.

Den sidste rekord der blev sat var stafetløbet, der pr. tradition afvikles til sidst efter alle de individuelle løb.

Indtil 2018 skulle der være 5 løbere til et stafethold og der deltog maksimalt 6-8 hold. I 2018 ændrede vi reglerne til 3 børn pr. hold, 1 fra 0.-1. Kl., 1 fra 2.-3. Kl. og 1 fra 4.-6. kl. og der blev givet medaljer til de 3 første hold i mål. I 2018 deltog hele 16 hold. I år blev den rekord slået, hvor hele 21 hold gennemførte. Sidste år vandt et af Munkholmskolens stafethold med Njord fra 0. Kl., Alberte fra 2. og Magnus fra 5. I år stillede de 3 op som hold igen og vandt i forholdsvis suveræn tid og ny løbsrekord, 10,39 min. Det var 24 sekunder hurtigere end deres egen løbsrekord fra 2018. De tog derfor guldmedaljer og stafetpokalen med hjem til skolen. Et

andet stafethold fra Munkholmskolen med Xander fra 0. Kl., Felix fra 3. Kl. og Signe fra 4. blev nr. 2 i tiden 10,55 min og fik sølvmedaljer. 3. Pladsen og bronzemedaljer, gik til et af C la Cour Skoles stafethold med Karl, 1. Kl., Alexander, 2. Kl. og Ellen, 4. kl. i tiden 11,56 min. Den samlede skolekonkurrence / holdpokal blev ligesom i 2018 vundet af C la Cour skole. Vestervangsskolen førte klart efter 0., 1. og 2. klasse havde løbet, men C la Cour skole vandt med deltagelsen af og bredden hos deres 3., 4., 5 og 6. klasser.

Alle resultater sendes til de deltagende skoler og kan snarest muligt ses på randersfrejaatletik.dk. Billeder fra dagen kan ses på Randers Freja Atletiks facebook side, der også kan ses via hjemmesiden.

Kommentarer