Randers By

Firma- og personalegaver hitter hos RedOffice i Randers

Juletid er gavetid, og det har RedOffice Kontorsupermaked i Randers sat i scene her i december måned.

Da vi møder butikschef Dorte Nielsen på RedOffice Kontorsupermakeds adresse på Toldbodgade 7 i Randers, har hun hænderne fulde med at pakke julegavekurve til en lokal Randers-virksomhed, der netop har bestilt 45 af slagsen, som skal deles ud til kunder og personale.

– Lige nu har vi rigtigt travlt med at pakke bestillinger af gavekurve, og alle i butikken giver et ekstra nap med her i denne travle tid, siger Dorte Nielsen, og lægger saks og cellofan tilside, for at give os en rundvvisning i butikken.

– Vi har mange erhvervskunder, der kommer her i butikken for at købe kontorartikler, og her i december vil vi gerne give dem inspiration til julegavemuligheder til deres kunder og personale. Derfor har vi lavet denne kæmpe ø af gavekurve, som er lige til at tage med.

Også til private kunder

Ud over øen med gavekurve har RedOffice masser af andre gavemuligheder på hylderne. Dorte Nielsen peger blandt andet på butikkens store vinsortiment, som er populært både hos firmakunder, men også blandt private kunder.

– Det er en misforståelse, at man skal have et moms-nummer for at handle hos os. Vi er en butik for alle, og på vores skilte, er priserne både angivet med og unden moms.

– Vi har et stort sortiment af kendte mærkevare, som for eksempel Kähler og Royal Copenhagen. Og så kan man selvfølgelig også købe sit favorit julekort hos os.

15 år på Toldbodgade

Kontorsupermakeedet har ligget på flere adresser i Randers, inden man i 2002 flyttede til Toldbodgade 7.

– Her har vi lige siden haft byens største kontorsupermarked. Vi har åbent alle hverdage fra 08.30 til 17.30 og lørdage fra 09.00 til 13.00. Pladsen har vi fyldt ud med vores store sortiment af kontorartikler, IT, emballage, husholdningsartikler, kontormøbler og meget meget mere, fortæller butiksbestyreren.

– Vores placering tæt på både centrum og indfaldsveje gør det nemt for både byens erhvervsdrivende og private at komme forbi vores butik. Her står vi klar med gode råd, vejledning og vi har altid kaffe på kanden, smiler Dorte Nielsen.

Kommentarer