Randers By

Få et glimt af livet i Randers i 1950’erne

Arkivfoto

Alting var vistnok bedre i gamle dage, og nu kan du komme på en underholdende tur ned ad Mindernes Alle.

På Håndværksmuseet har de nemlig fundet de gamle Randers-film frem fra arkiverne og viser nu fem små film om livet i Randers i 1950’erne.

Håndværksmuseet viser filmen ‘Randers i 1950’erne’, torsdag den 28. september klokken 13–13.30 på Museum Østjylland – Håndværksmuseet.

Der er gratis adgang, men husk tilmelding på museumoj.dk

Det er fem korte film fra 1950’erne fra Museum Østjyllands filmarkiv, der denne eftermiddag har
fundet vej til filmlærredet på Håndværksmuseet. De charmerende film introduceres af museumsinspektør og daglig leder af Håndværksmuseet, Inger Marie Hyldgård, der også fortæller lidt om Randers og livet i byen i 1950’erne.

– Man kan sige, at 1950’erne generelt var det sidste årti, inden de store forandringer satte ind, såvel byplanmæssigt som kulturelt. I filmene får vi et glimt af livet i det gode, gamle Randers, fortæller Inger Marie Hyldgård, der forventer, at mange randrusianere vil benytte sig af den sjældne mulighed for at nyde de gamle filmstykker.

Kommentarer