Debat og politik

Erikslev har ikke styr på fakta

LÆSERBREV Af Kasper Fuhr Christensen, Vestervold 17, Randers – medlem af Randers Byråd, Velfærdslisten.

I et læserbrev beskylder Venstres Arne Erikslev mig for ikke at have styr på fakta, når jeg peger på, at Hal 4 koster Randers Kommune 130 millioner kroner.

Præcis samme påstand kom Venstres byrådsmedlem Kathrine Fruelund (V) med på byrådsmødet mandag aften.

Imidlertid er det Erikslev og Fruelund, der ikke har styr på fakta. Borgmesterens egne regnedrenge har nemlig regnet sig frem til, at Hal 4 over de næste 30 år vil koste Randers Kommune 130 millioner kroner.

Det står sort på hvidt her: Klik og læs.

I forvaltningens regnestykke indgår deponiet på 35 millioner kroner ikke. Regningen består af følgende udgifter:

1) Årligt driftstilskud – 30 x 3,7 mio. kr. = 111 mio. kr.
2) Leje af mødefaciliter – 3 x 0,25 mio. kr. = 0,75 mio. kr.
3) Anlægstilskud samt parkering (15 + 2,7 mio. kr.) = 17,70 mio. kr.
4) Samlet pris over 30 år: 129,45 mio. kr.

Det ville have klædt både Arne Erikslev og Katrine Fruelund, hvis de havde sat sig ind i sagen, før de beskyldte andre for at lyve. Langt mere urovækkende er det dog, at Fruelunds falske beskyldning afslører, at der er Venstre-byrødder, der har stemt for projektet uden at have sat sig ordentligt ind i økonomien.

PS: Arne Erikslev blander også et af vores medlemmers professionelle erhverv ind i debatten (til de nysgerrige: Per Schultz-Knudsen, der er journalist på Randers Amtsavis). Det er imidlertid for langt ude – og derfor fortjener det ikke flere kommentarer end denne.

Kommentarer