Randers By

Narkotikakørsel og epileptiker i færdselsuheld

To færdselsuheld og en bilist i narkopåvirket tilstand er, hvad politiet har mødt på vejene i mellem lørdag og søndag.

En 40-årig kvinde kørte ad Århusvej med en hastighed af cirka 55 kilometer i timen, da hun pludselig fik et epileptisk anfald og mistede bevidstheden. Køretøjet trak til venstre over i den modsatte vejbane.

Kvindens mand, som befandt sig på bagsædet sammen med parrets datter, fik fat i håndbremsen, der sænkede farten på bilen til en cirka 25-30 kilometer i timen. Den ramte en halv myr på Århusvej 86. På trods af det dramatiske optrin, skete der ingen personskade og kun ringe materiel skade på mur og bil. Kvindens kørekort er nu blevet inddraget.

Et andet færdselsuheld skete ved Kærgade i Randers Sydvest klokken 10.40 lørdag. En 47-årig kvinde i bil i ramte styret på en 56-årig mand, der kørte i en gruppe af cyklister. Det fik mande til at vælte ind i en 59-årig mand, der også væltede. En person blev efterfølgende undersøgt på skadestuen, men alle viste sig at være uskadte.

44-årig mand anholdt for narkotikakørsel

På Nørre Boulevard i Randers blev en 44-årig mand standset af en patrulje, da han kørte bil i narkopåvirket tilstand. Det skete klokken 01.49 natten til søndag. Manden er blevet anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Kommentarer