Kristrup

Endnu en brand – denne gang i lagerbygning i Kristrup

Fredag formiddag er der gået ild i en lagerbygning med brændbart plastaffald i Assentoft. Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er Dansortering på Ørneborgvej, der står i flammer og der er tilkaldt brandfolk fra Langå, Hadsten og Øster Tørslev til at hjælpe med slukningen.

SE VIDEO LÆNGERE NEDE I ARTIKLEN

Branden udvikler lige nu kraftig røg i området.

– Vi vurderer ikke umiddelbart, at det er nok til at udstede et varsel, men vi har valgt at spærre to nærliggende veje af, siger kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi Jeanette Rasmussen.

Ingen kommet til skade

Ifølge Jeanette Rasmussen er der ikke kommet nogen personer til skade ved branden.

– Brandvæsenet arbejder lige nu med at få branden under kontrol.

To veje er blevet spærret af i forbindelse med den voldsomme brand. Det er Ørneborgvej og Kristrup Engvej.

Det er den anden større brand i området omkring Randers fredag. Tidligt fredag morgen gik der således også ild i Assentoft Kro.

Kommentarer