112 og retsvæsen

En sigtelse blev til mange

Flere personer blev torsdag aften sigtet ved Shell på Mariagervej i Randers NV. Arkivfoto

Torsdag aften kl. 22 blev en 22-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og for narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje ved Shell på Mariagervej i Randers NV.

En 21-årig mand, der sad som passager i bilen, blev fundet i besiddelse af noget hash og blev derfor sigtet for narkobesiddelse.

Mens patruljen stod på stedet, blev de opmærksomme på en anden bil, der drejede ind til Shell, og betjentene tog kontakt til bilens 30-årige mandlige fører. Det viste sig, at han både var påvirket af narkotika og var frakendt førerretten, hvorfor han både blev sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden.

Ved ransagningen af bilen fandt betjentene desuden nogle ulovlige tabletter, og han blev derfor også sigtet for narkobesiddelse. Ejeren af bilen, en 28-årig kvinde, blev desuden sigtet for at have lånt sin bil til en person uden førerret.

Kommentarer