Randers By

EM-helt dømt for vold i Randers

Lars Elstrup i kamp for klubben OB, som han spillede for fra 1991 til 1993. Lars Elstrup fik 34 kampe for det danske landshold.

Den danske EM-helt Lars Elstrup er dømt 60 dages betinget fængsel for vold og trusler mod parkeringsvagt i Randers og en buschauffør i Odense

I 1992 blev han fejret om dansk europamester. I dag er han blevet dømt for vold og trusler ved byretten.

Den 23. april var Lars Elstrup i Randers, hvor han tog fat i jakken på en parkeringsvagt, som blev rusket, fordi han to uger forinden givet EM-helten fra 1992 en bøde. Det skriver Fyens.dk.

Ni dage tidligere havde den tidligere topangriber kørt sin bil ud foran en bybus i Odense. Da buschaufføren dyttede af ham, steg han ud af bilen og slog ham på armen, hvorefter Elstrup ifølge domsafsigelsen,  skulle havde sagt:

– Så stikker jeg øjnene ud på dig”

I sommeren 1992 vandt Lars Elstrup EM-guld i Sverige, hvor han scorede det afgørende 2-1 mål imod Frankrig, så Danmark overraskende gik videre til semifinalen imod Holland.

“Jeg blev slagtet”

Lars Elstrup var alt andet end tilfreds med dommen. Til fyens.dk sagde han efterfølgende:

– Jeg kunne allerede under sagen mærke, at jeg ikke blev frikendt. Jeg blev slagtet. Jeg kunne mærke, hvad domsmændene ville lægge vægt på, og hvordan systemet, retssystemet arbejder i Danmark i alle slags retssager. Der tænker jeg på, at det var det samme som med Jesus, som blev forrådt af sine egne.

Dømt for dødstrusler

I 2000 blev Lars Elstrup dømt for dødstrusler. Hovedpersonen selv indrømmer, at han måske har overreageret en smule i situationerne. Han mener dog ikke, at han har opført sig på en måde, som har forhindret buschaufføren eller parkeringsvagten i at kunne fortsætte arbejdet.

“Jeg har 14 dage til at anke, så jeg sover på det og ser, hvad morgendagen bringer, før jeg beslutter mig,” udtaler han til BT.

 

Kommentarer