Samfund

Ejendom med plads til den store familie i hyggelige Østrup

Er I er stor familie, eller har I bare brug for meget plads, så er denne ejendom i Østrup det perfekte valg. Her får man 205 m² bolig i en god stand med 5 soveværelser, 2 badeværelser og 2 stuer samt et skønt anneks på 67 m² i grundplan og med 49 m² tagetage.

Her er det kun fantasien der sætter grænser for anvendelse. Man kunne f.eks. have liberalt erhverv, hobbyværksted, teenage-rum eller gildesal. Annekset er opført i 1998.

Ejendommen er beliggende i Østrup, en mindre og naturskønt beliggende landsby kun 10 km fra Randers’ absolutte midte. Man bor lige i smørhullet mellem Østrup skoven og flere andre skove, ligesom der er kort afstand til Randers fjord, som også kan ses fra ejendommen. Indkøb, daginstitution og skole findes i Harridslev som ligger få kilometer fra ejendommen og endvidere er der flere indkøbsmuligheder og bager i Dronningborg. Bussen kører dagligt og der er skolebus til Harridslev og friskolen i Mellerup.

Se denne ejendom til den store familie her hos EDC Randers

Ejendommen er opført i 1968 og flot og gennemgribende moderniseret i 1997, hvor tag, vinduer, gulve og lofter samt køkken og bad er renoveret. Det ene badeværelse er renoveret i 2006 og køkkenet er moderniseret i 2010.

Man bydes velkommen i entré, hvorfra der er adgang til bryggers fra 2006 med vaskefaciliteter og fyr. Derefter er der badeværelse, som er flot moderniseret i 2006. Herefter 2 store værelser med skabe. Sidst leder entréen videre til det store køkkenalrum med laminatklinkegulv samt god skab- og skuffeplads. Fra alrummet er der en dobbelt fransk dør til stuen, hvor der er adgang til endnu et værelse, udgang til udestuen og trappe til 1. salen. Udestuen er med termovinduer og der er mulighed for at sætte varme på. Her kan man forlænge både forår og sommer og nyde udsigten ud over markerne og mod fjorden.

1. salen byder på en stor repos, som kan bruges til en ekstra stue eller aktivitetsrum og herfra er der adgang til endnu 2 store værelser samt badeværelse med bruseniche. Fra 1. salen er der en fremragende udsigt til Randers fjord.

Annekset ligger i en vinkel på boligen og er indrettet med værksted og et stort rum med højt til loftet og opvarmning. Derudover er der en sydvendt terrasse og en flot opvokset have samt indkørsel med carport til 2 biler.
Her får du virkelig masser af plads og fantastiske muligheder for pladskrævende hobby og erhverv.
Som køber hos EDC får du en gratis flytteforsikring fra Gjensidige (dækningssum 50.000 kr.)

Kommentarer