Randers By

EFTERSØGT: Politiet leder efter Lisbeth Hansen i Randers havn

I dag lørdag fortsætter eftersøgningen af den 65-årige Lisbeth Hansen, der onsdag aften forsvandt fra Regionshospitalet i Randers – og siden har været sporløst forsvundet.

Politiet har ledt intenst og samtidigt bedt borgere om hjælp til at finde den 65-årige kvinde – men uden held.

I løbet af i dag fortsætter eftersøgningen i Randers Havn. Men vagtchef Jens Rønberg understreger, at man ikke har nogen spor af den 65-årige kvinde, der peger mod havnen.

– Det er fordi vi har afsøgt det meste af landjorden flere gange. Vi er derfor nødt til at kigge i vandet igen, for vi ved ikke, hvor vi ellers skulle lede. Problemet i denne eftersøgning er, at vi ikke har nogen spor, der peger det ene eller det andet sted hen. Vi har ingen idé om, hvor hun kan være og derfor søger vi alle de steder, vi kan, siger Jens Rønberg.efterlysning

Har du set eller mener at have set den 65-årige Lisbeth Hansen siden onsdag, bedes du Østjyllands Politi på 114.

Hun beskrives som værende

  • 65 år
  • 165-170 cm
  • tynd
  • gråsprængt pagehår
  • iført mørke bukser og lang, mørk frakke

Kommentarer