Debat og politik

DF går budgetforhandlinger med opfordring til ansvarlighed, ordentlighed og samarbejde

Gruppeformand Frank Nørgaard Dansk Folkeparti Randers kommune (tv) og Nicolai Estrup, Formand for Dansk Folkeparti Randers kommune ser frem til de kommende budgetforhandlinger for Randres.

Debatindlæg af:
Frank Nørgaard, Gruppeformand Dansk Folkeparti Randers kommune og Nicolai Estrup, Formand for Dansk Folkeparti Randers kommune.

Budgetforhandlingerne om et kommende budget for Randers kommune, er så småt ved at være i gang, og det igen i år, et stort puslespil vi skal have til at gå op.

I Dansk Folkeparti går vi til forhandlingerne med en tro på, at vi gennem ansvarlighed, ordentlighed og samarbejde, kan få lagt et budget hvor vi favner bredt.

Randers kommune er trængt på økonomien, en trængt økonomi betyder også, at vi ikke bare kan bruge løs af vores fællesmidler. Dog har vi en række tiltag i støbeskeen, der skal forsøge at gøre noget ved dette, så råderummet i årene fremover vil øges.

Det er ikke altid rart at være politiker i en kommune med en trængt økonomi. Der skal til tider tages nogle alvorlige og ansvarlige beslutninger. Dette er Dansk Folkeparti klar til, det håber vi, at samtlige partier og lister i Randers er klar til.

Vi vil kompromisser, vi vil dialog og samarbejde, da dette er vejen frem for vores kommune.

Når det er sagt, så forventer vi klarer aftryk af DFs politik, hvis vi skal være med i et kommende budget, vi forventer at ældreområdet ligesom ved sidste budget, tilgodeses, vi forventer at vore skoler og daginstitutioner løftes og sidst men ikke mindst ønsker vi klare aftryk på integrationsområdet.

På vegne af et samlet Dansk Folkeparti Randers kan vi sige, vi ser frem til budgetforhandlingerne for 2020-2023

Kommentarer