Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

An Eve and an Adam

Afholdes lørdag 3. oktober 2020 kl. 19:30 - 20:30

Reumertvinder 2019 – årets danseforestilling

Aktuelt ser vi i samfundet, at unge viser sig frem nøgne på sociale medier. Pornografi i alle afskygninger er let tilgængelig og forbruges i stor stil. Tilsyneladende findes blufærdigheden ikke mere, når det drejer sig om den nøgne krop i den virtuelle kultur.

Men samtidig bliver børn og unge fritaget for at gå i bad efter idræt i skolen. Unge mænd og kvinder dyrker deres krop i fitnesscentre, men de er for blufærdige til at vise sig nøgne i brusebadet bagefter. Vi har med andre ord brug for at få gentænkt vores forhold til kroppens naturlige nøgenhed og diskuteret vores fremstillingsformer af kroppens nøgenhed i mediekulturen.

Er det mest naturlige ved os ved at blive det mest sårbare?

Danseforestillingen An Eve And An Adam gentænker vores forhold til nøgenhed og diskuterer nutidens kropsidealer. Alt bliver skåret væk, så der kun er en bar scene, to dansere og lyset fra nogle lommelygter tilbage sammen med publikum. Et bevægelsesforløb med dansere iklædt tøj og bagefter samme sekvens – nu helt nøgne. Det er et af grebene i Palle Granhøjs forestilling, der bogstaveligt talt sætter den nøgne krop i scene.

Medvirkende: Sofia Pintzou og Mikolaj Karczewski
Koreograf: Palle Granhøj
Musik: Maria Eshpay, Peter Hudler

Tid

Dato:
lørdag 3. oktober 2020
Tidspunkt:
19:30 - 20:30

Alle arrangementer