Samfund

Det med småt

Nikolai Eistrup er bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i Randers

Af Nicolai Estrup, Anemonevej 32, Randers NØ – bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Randers.

22. september indgik Dansk Folkeparti og venstre budgetforlig om det kommende budget for Randers i 2017, et forlig der i medierne har mødt stor kritik fra politiske modstandere, der forbander budgettet, som var det skabt af fanden selv.

Kritikken går på, at man mener, der i budgettet ikke lægges vægt på velfærd til byens borgere, det påstås ligefrem at Dansk Folkeparti og Venstre, langt hellere vil bruge penge på en ny sportshal – den såkaldte hal 4.

Så sort/hvid fremlægges det for den almindelige borger i Randers kommune, men faktum er, at dette ikke kan være mere forkert, og jeg er ærgerlig over, at det fremstilles sådan. Sandheden er, at hvis man nærstuderer forliget, vil man se, at der afsættes store beløb til kernevelfærden i kommunen. Jeg kan blandt andet nævne, at der mellem 2017-2020 afsættes:

* 50 millioner kroner til daginstitutionsområdet. Området har længe har ytret ønske om bedre normeringer, det bliver der mulighed for nu. Vores børn skal have de bedst mulige rammer, vi kan skabe for dem, og jeg er overbevist om, at dette økonomiske løft vil være en hjælp hertil.

* 5 millioner kroner til demenslandsby på plejecenter Møllevang. Formålet er at skabe øget livskvalitet samt trygge rammer for den demens ramte borger.

* 5 millioner kroner til familieafdelingen. Området har længe været under pres, dette pres mindskes forhåbentligt nu til gavn for udsatte borgere, der har behov for støtte, omsorg og hjælp.

* 10,5 millioner kroner til fællesaktivitetshus for borgere med fysisk og psykisk handicap. Kommunen har erfaret at det nyåbnede psykiatriens hus er en succes for byens borgere, der er tilknyttet socialpsykiatrien.

Med denne succes som sammenligningsgrundlag, samt efterspørgsel fra handicapområdet, etableres der et fælleshus, hvor der vil foregå aktiviteter, der vil være mulighed for rådgivning for både pårørende og borgere, der vil være undervisningsmuligheder, mulighed for socialt samvær samt mulighed for dagsbeskæftigelse.

* Botilbud til unge. Der undersøges mulighederne for etablering af et nyt botilbud for udsatte unge i alderen 15-25, hvor de kan modtage støtte, uddannelsesvejledning, misbrugsrådgivning og beskæftigelsestilbud.

* Fokus på kendt plejepersonale. Undersøge muligheden for, at ældre borgere, der modtager hjemmehjælp, modtager hjælp fra kendt personale, frem for at risikere at skulle have besøg af op mod 6 forskellige om dagen.

Jeg er udmærket klar over, at vi ikke er i mål. Men vi er på vej, og at påstå, at der ikke bliver gjort noget for velfærden, må forekomme af uvidenhed. Jeg ved godt, at enkelte partier her i byen, har løsningen på alle problemer, den løsning hedder skattestigninger, det ord får venstrefløjen til at klappe i hænderne.

Men kære venner: Det bliver uden Dansk Folkeparti. Skattestigninger på op mod 2 millarder kroner, vil ikke kun ramme kommunens velhavende borgere, nej, tværtimod vil det i allerhøjeste grad ramme byens svageste allerhårdest.

Med en skattestigning i kommunen vil de, der får mindst få endnu mindre, kontanthjælpsmodtageren vil får mindre, pensionisten vil få mindre, den studerende vil få mi

Kommentarer