Randers By

Debat: SF: Opret uddannelsespulje til sundhedsuddannelserne

Arkivfoto.

KL og FOA advarer i dag om at antallet af ældre stiger, mens manglen på social- og sundhedspersonale nærmer sig et kritisk niveau. SF har tal på udviklingen i antallet af ældre + stigningen i udgifter.

For at sikre flere SOSU-ansatte i fremtiden vil SF:

  • Oprette en uddannelsespulje på 100 mio. kr. årligt
  • Stoppe omprioriteringsbidraget på sundhedsuddannelserne
  • Skaffe flere voksenlærlinge til SOSU-uddannelserne

Forventede stigninger i udgifter på ældreområdet frem til 2024 i Østjylland:

Favrskov                                        22,8%
Hedensted                                     19,2%
Horsens                                         23,0%
Norddjurs                                      18,7%
Odder                                             23,4%
Randers                                         18,3%
Samsø                                             16,8%
Silkeborg                                       24,4%
Skanderborg                                28,8%
Syddjurs                                        25,3%
Aarhus                                            21,7%

SF: Opret uddannelsespulje til sundhedsuddannelserne

KL’s advarsel og nyheden om manglen på SOSU-ansatte og et stigende antal ældre i fremtiden kommer ikke ligefrem bag på Kirsten Normann Andersen, men det bekymrer hende i den grad.

For hver gang vi hører fremskrivelserne, bliver vi mindet om, at regeringen slet ikke har gjort tilstrækkeligt, lyder det fra SF’s sundhedsordfører, der nu blandt andet vil oprette en dedikeret uddannelsespulje til sundhedsområdet.

– Regeringen har sparet massivt på uddannelse. Frafaldet på sundhedsuddannelserne skal forhindres ved, at vi skaber uddannelser med kvalitet. Derfor vil jeg gerne afsætte en uddannelsespulje på 100 millioner kroner årligt, så vi kan imødekomme udfordringerne, siger Kirsten Normann Andersen, der også lægger op til, at man fjerner de årlige besparelser på to procent.

Men problemet er allerede akut, og derfor ser Kirsten Normann Andersen også behov for at gøre noget ved rekrutteringen her og nu.

– Det kan vi blandt andet gøre ved at få flere voksenlærlinge ind og få integreret dem i arbejdet. Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på dem, der kommer direkte fra skolen, men også ser de mange med anden arbejdserfaring som en mulighed, siger Kirsten Normann Andersen.

SF vil desuden med en såkaldt velfærdsgaranti sørge for, at ressourcer følger med, når vi bliver stadig flere ældre og lever længere – det demografiske træk. Et helt afgørende punkt for at unge uddanner sig, og det er muligt at rekruttere, er nemlig også, at arbejdsmiljøet i branchen er godt.

– Lad os nu få lavet faste teams og skabt ro på derude. Det er mere end nogensinde nødvendigt, fordi fremtidens ældre bliver mere plejekrævende. Og så ser jeg gerne, at man tilbyder dem på ufrivillig deltid at udføre et fuldtidsarbejde for med det samme at få mere tid til omsorg og tryghed om den ældre, siger Kirsten Normann Andersen.

Kommentarer