Debatindlæg af: Gorm Vestergaard

Som deltagende medlem af Kraftcenter Korshøj, tidligere skolebestyrelsesmedlem Korshøjskolen, frivillig på forskellige poster i Smiff09, tidligere medlem i Korshøjhallens bestyrelse og ellers en begejstret beboer i Landsbyklynge Kronjylland, som jeg i øvrigt også har været indblandet i, i dens spæde start, bliver jeg simpelthen nødt til at tage bladet fra munden.

Debatten har været yderst aktiv siden kultur- og fritidsudvalget meldte deres afstemning ud omkring Kraftcenter Korshøjs muligheder for leje af kirkejord. Der er blevet vendt og drejet en masse gode argumenter, især for Kraftcentrets tilvejebringelse.

Det, som jeg især savner, er en sober, saglig og velargumenteret forklaring på, hvorfor netop den her sag adskiller sig fra tidligere tiders tilsvarende problemstillinger. Hvorfor bruger politikkerne pludselig argumenter, som der er modstand til stede, så derfor kan vi ikke stemme for – jamen så er vejen fremad jo så meget desto mere nemmere, for modstand er til stede i al form for udvikling.

Eller argumenter som jord kun kan udlejes i 30 år og skal så tilbagefalde til landbrugsjord igen – jeg har svært ved at forestille mig vores liv om 30 år, men tænker eks. ikke Randers Fjord golfbanen slettes og vårbyg sås, måske er Danmark slet ikke et aktivt landbrugsland på samme niveau, som i dag!? Yderligt finder jeg det utroligt ærgerligt at et land bygget på demokrati skal underligges den, som råber højest, frem for den, som har holdt sig til den aftale, som beror sig på både tid, indhold og den gode dialog.

Undervejs har jeg personligt deltaget i sammenligningen af SMIFF09, adskillige generalforsamlinger og status beretninger om Kraftcenter Korshøj fremdrift. For år tilbage var jeg sågar inviteret til Albæk for at fremlægge vores ideer, som dengang var den helt store plan, som involverede skole, institutioner, stisystemer og fodboldbaner. Dengang var modtagelsen ikke negativ, måske nærmere afventende og set i bagklogskabens kundskab tænkte deltagerne måske, det var så urealistisk, at det aldrig blev realiseret, men ikke desto mindre blev det ikke talt ned. Jeg har sidenhen deltaget i lignende samlinger i Albæk, hvor agendaen har været en helt anden. Vi har måske været naive undervejs, men for mit eget vedkommende kan jeg stadig ikke fravige tanken om et Kraftcenter i midten af Landsbyklynge Kronjylland, som værende et samlingspunkt, et center, som skaber inspiration og ambition for at yderlige tiltag vil tage fart over hele klyngens område – og det bliver jeg ved med.

Lad os tænke modsat. Kraftcentrets fremtid elimineres, 2,5 MDKK sendes til Albæk. Et klubhus, som foreningen ofte har fået afslag til at renovere på, da omkostningerne er for høje, der er skimmelsvamp og utætheder. Skal det fremstå efter byggekunstens regelsæt vil en nedrivning og fornyet genopbygning af nyt være mest korrekt – hvor langt vil de 2,5 MDKK række i det regi? Tilbage til det ikke eksisterende Kraftcenter. Foreningens frivillige vil ubetinget rejse sig efter en hovedrysten og fortsætte deres fantastiske arbejde, men hvordan med foreningens medlemmer? Hvordan vil skolens fremtid se ud? Og set i det store samlede billede, en fodboldafdeling med et ”måske” klubhus placeret i Albæk til medlemmer, som stort set alle kommer langt derfra, en hal med kapacitetsmangel i Harridslev til en eksplosiv gymnastikafdeling især. Skolebørn, som skal fragtes fra skole til hjem, til sport og hjem igen. Ja helt ærlig tænker jeg planerne for hele det gamle Nørhald bliver transport til en skrantende hal 4 eller et nyrenoveret Dronningborg center – og hvor er så argumentet for at holde liv i oplandet generelt?

I kære byrådsmedlemmer, som tør gå nye veje. Hvor ser i Randers kommune om 30 år?