Livsstil og forbrug

Condomeriet laver pop op-butik i midtbyen

Her i coronatiden har Condomeriet været udfordret på plads. I den 15 kvadratmeter store butik må der nemlig kun være to kunder ad gangen

Tættere på liv og mere plads. Det får Condomeriet, når de frem til jul slår dørene op i Brødregade.

Her i coronatiden har Condomeriet været udfordret på plads. I den 15 kvadratmeter store butik må der nemlig kun være to kunder ad gangen.

– Vi har lige nu mange, der venter udenfor. Altså hvis de kan se, at der er en inde i butikken, så går de ikke ind. De venter til personen er gået ud. Hvis de har nogle spørgsmål eller har brug for vejledning, så har vi ikke mulighed for at træde lidt væk, så derfor bliver mange udenfor lidt længere eller går igen – siger Anja Nesgaard Dal, der er forebyggelseskonsulent ved Ungekontakten i Randers Kommune.

Derfor har de set sig om efter nogle lokaler, som de kunne leje i en kortere periode. Og det har Condomeriet fundet i Brødregade 36. Her er der langt mere plads, og det giver mulighed for bedre rådgivningssituationer.

– Her kan man trække lidt væk, sætte sig i en lænestol og tage sig mod til at stille de spørgsmål, som presser sig op. Placeringen i gågaden og tæt på Storegade rummer også rig mulighed for at komme i kontakt med en bred skare af borgere. Vi glæder os meget til at møde nye og gamle kunder, når vi sætter seksuel sundhed i centrum med vores pop op-butik – siger Anja Nesgaard Dal.

Condomeriet er en nonprofit butik og et forebyggende tiltag under Randers Sundhedscenter. Butikken skal sikre gratis råd og vejledning for alle borgere omkring prævention, seksualitet, sikker sex og de almene problematikker, der kan opstå gennem livet. Butikken er bygget op som en bland-selv-slikbutik – bare med kondomer i stedet. Der sælges blandt andet også glidecremer, penisringe, menstruationskopper

Kommentarer