Havndal

Byrådsmedlem fra Venstre: “Det er ren valgpropaganda”

Byrådsmedlem Christian Boldsen (V) fra Havndal mener, at Kasper Fuhr stikker blår i øjnene på vælgerne

Byrådsmedlem fra Venstre i Randers Kommune, Christian Boldsen, har selv to børnebørn, der går på Havndal Skole. Han mener, at Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten fører valgkamp, når han kræver 7. til 9. klasserne genåbnet.  

Kasper Fuhr Christensen har krævet, at Randers Kommune genåbner 7. til 9. klasse på Havndal Skole. Det sker, efter at borgmester Claus Omann Jensen (V) af Social – og Indenrigsministeriet blev kritiseret for at tilbageholde oplysninger i de politiske drøftelser om den nye skolestruktur i 2014. Christian Boldsen (V) bor selv i Havndal, og er byrådsmedlem i Randers Kommune, Han mener, at Kasper Fuhr “stikker blår i øjenene” på borgere og vælgere i Havndal.

– Det er ren valgpropaganda. Valgkampen er gået i gang, og Kasper Fuhr Christensen vil være større til det næste valg. Valgkampen startede allerede ved omkonstitueringen, hvor Kasper Fuhr blev fjernet som formand for Socialudvalget. Nu benytter han enhver lejlighed til at svine borgmesteren til. Det bliver grebet og blæst op af medierne, der ukritisk giver ham enorm opmærksomhed. I sluger det råt, og forholder jeg ikke kritisk til det, og det synd for de borgere, der skal trækkes igennem det her én gang til, siger han.

“Det er en god skole”

Christian Boldsen mener, der ligger gode overvejelser bag overflytningen af de ældste klasser fra Havndal Skole til Grønhøjskolen i Øster Tørslev. Desuden tilføjer han, børnehavebørn i Havndal overflyttes, hvorfor børn af borgere i byen stadigvæk kommer til at tilbringe en stor del af deres tid på Havndal Skole.

– Det er en god skole, men vil vil jo gerne have robuste overbygningsskoler. F.eks. har man i dag en niende klasse med 12-13 elever i. Man har én tysk lærer og én fysiklærer. Hvis en lærer bliver syge, eller brækker benet, er der ikke nogen, der kan gå ind og overtage undervisningen. Det er ikke en kritik af skolen, og det er ikke på grund af pengene, men det er størrelsen på skolen, der er problemet, siger han.

Èn over nakken

Christian Boldsen medgiver, at Venstre i Randers Kommune har fået “én over nakken” i den såkaldte Power Point sag, men tror ikke, at det bliver genovervejet, om de ældste klasser på Havndal Skole skal genåbnes.

– Det tror jeg ikke, kan lade sig gøre. Der er indgået et forlig med tre partier i form af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Jeg ved godt, at de slides skulle være offentliggjort, men Social – og Indenrigsministeriet sagde jo ikke noget om, at beslutningen om lukningen og sammenlægning af skolerne var ulovlig, siger han.

Det er Power Points omhandlende overvejelser i de politiske drøftelser om den ny skolestruktur, som forvaltningen i Randers Kommune ifølge Social – og Indenrigsministeriet, skulle have videregivet til per udenfor forligskredsen.

Kommentarer