Samfund

Buschaufførerne i Randers er utrygge

Arkivfoto

I dag åbner busserne igen for indstigning gennem fordøren.

Buschaufførerne er selvfølgelig glade for at Covid-19 pandemien er så meget under kontrol, at også deres arbejde normaliseres.
Der er dog visse ting som gør dem utrygge. Buschaufførerne er meget bange for at en eventuel superspreder er blandt dem, man er bange for at selv at blive smittet, man er kort sagt meget utryg ved hele ”normaliseringen”.

Buschaufførerne kan ikke forstå, det i mange andre lande er påbudt med mundbind i offentlig trafik eller der er lavet særlige foranstaltninger som beskytter mod smittespredningen. Det kunne være en plexiglasrude som beskytter både passager og chauffør mod smitte.

E3F Randers og bybuschaufførenes tillidsmand, Jan Laursen har foretaget en hurtig rundspørge blandt buschaufførerne og over 90% føler sig utrygge. De føler ikke der er kommet retningslinjer, de føler ikke der bliver taget tilstrækkeligt hensyn til deres sikkerhed, ja i det hele taget er det meget ubehageligt.

En situation lignende Hjørring eller andre steder med en stor spredning kan, via det øget antal passagerer får meget fatale konsekvenser. Derfor foreslår buschaufførerne og 3F Randers Transportgruppe at der installeres plexiglas afskærmninger hurtigst muligt.

Kommentarer