Dronningborg

Brødværkstedet på Udbyhøjvej definitivt lukket

Dronningborg har nu mistet sin eneste bagerbutik efter at indehaverne af Brødværkstedet på Udbyhøjvej Poul og Katrine Pedersen har valgt definitivt at lukke forretningen.

Parret åbnede i maj 2017, først under navnet Brødsnedkeren og senere omdøbt til Brødværkstedet, men kun et år efter indgav de selv konkursbegæring, da der opstod lønkrav fra ansatte under den tidligere ejer.

Efter konkursen prøvede de igen, at få forretningen op at stå, men nu har de kastet håndklædet i ringen og lukkede i søndags.

På en butiksdøren hænger en seddel med ordlyden:

Kære kunde.
Vi har valgt at lukke vores bagerbutik, da det ikke lykkedes os at slippe af med fortiden, hvilket vi prøvede med den rekonstruktion vi foretog i sommers. Vi arbejder fremadrettet på at finde en anden bager, som kan betjene hele Dronningborg området. Dronningborg fortjener en go’ Bager.
Med beklagelig hilsen
Katrine & Poul.

Lokalerne ejes af parret, og det er naturligt, at de vil forsøge at sælge lokalerne til nogen, som har lyst til at drive bagerbutik på adressen.

Kommentarer