Samfund

BootCamp med fokus på dansk og matematik

Det er gratis for eleverne at deltage i bootcampen, og tilmeldingen foregår via ungdomsskolens hjemmeside under holdtilmeldinger inden den 9. oktober. Foto: Randers Kommune

Elever fra 8. og 9. klasse i hele Randers kommune får et nyt tilbud, hvor de kan fordybe sig i dansk eller matematik. BootCampen består af fire undervisningsaftener, hvor deltagerne får mulighed for at dygtiggøre sig, nørde med sin interesse og have det sjovt.

Det er dansk og matematik på et anderledes niveau, som samtidig kan det anvendes som forberedelse til ungdomsuddannelsen. Det skriver Randers Kommune.

Som en del af dansk-campen arbejdes der med forfatterskab, digte og selviscenesættelsen på de sociale medier. På matematik-campen er der blandt andet fokus på design og 3D-print. Ideen med campen er at give skoleelever med interesse for det danske sprog og matematik et særligt tilbud, som elever kan bruge i deres faglige udvikling.

Ideen opstået i forlængelse af Science Camp Randers

Campen foregår på fire aftener fra 17 til 21 på uddannelsesinstitutioner i Randers i løbet af efteråret, vinteren og det kommende forår. Ideen med en BootCamp i dansk og matematik er opstået som en forlængelse af Science Camp Randers, hvor der er en særligt fokus på naturvidenskab.

”Det er vigtigt at give mulighed for at skoleeleverne i Randers får tilstrækkelige med udfordringer. Det sker naturligvis til dagligt i undervisningen. Men med camp-modellen kan vi tilbyde vores elever lidt ekstra,” forklarer pædagogisk konsulent Charlotte Buchhave fra Randers Kommune.

Tilbudet gælder for både private og offentlige skoler

Tilbuddet om BootCamp gælder for både elever på den kommunale folkeskole og på de private skoler i området. Initiativtagere til den nye BootCamp er den kommunale ungdomsskole, i samarbejde med Randers Realskole, Paderup gymnasium, Statsskolen, Tradium Randers samt Randers HF og VUC.

Kommentarer