Samfund

BMX-folket indtager Langvang

Pressefoto fra Randers Kommune - dronefotograf Jakob Lerche

Jyllands første BMX-bane med internationale mål er en realitet. Lørdag den 26. september indvies nyt anlæg i Randers, som bliver et vestdansk kraftcenter for sporten.

For tre år siden modtog Randers BMX 1,5 millioner kroner fra Randers Kommune til at etablere en ny træningsbane af international klasse på Idrætscenter Langvang. Bevillingen var et resultat af det daværende budgetforlig og have blandt andet til formål at boostet det talentfulde BMX-miljø i Randers. Den lokale klub har 48 medlemmer, hvor af flere af dem er en del af den europæiske elite. BMX-sporten er derfor også en del af satsningsidrætterne i den Team Danmark-aftale, der er grundlaget for arbejdet hos Randers Talent og Elite.

– Med den nye bane har de lokale BMX-talenter og elitekører adgang til de nødvendige træningsfaciliteter her i kommunen og kan på den måde lettere få skabt en hverdag, hvor der både er plads til uddannelse og træning. Det her kommer til at få stor betydning for det fremtidige talentarbejde – ikke bare i Randers, men for hele det vestdanske område – siger eliteidrætskonsulent Johannes Madsen, ved Randers Talent og Elite, der er et samarbejde mellem Randers Kommune og Team Danmark.

Banen ved Langvang har de internationale mål på 90×130 meter, en højde op til ni meter ved startrampen og et moderne lysanlæg. For den 17 årige BMX-kører Marlene Kjelstrup betyder det, at hun ikke længere behøver at tage ugentlige turer med toget til København for at træne. Sidste år vandt Malene hele tre juniorafdelinger af European Cup og blev samlet nummer to. Malene Kejlstrup Sørensen vandt ligeledes guld til ungdoms-DM for sjette gang i træk. Ligesom det blev til guld ved de nordiske mesterskaber for juniorer.

– Hvis jeg skal forsvarer og forbedre min placering i eksempelvis European Cup, så kræver det, at jeg kan træne på en bane, der lever op til de internationale standarter. Det er helt sikkert en stor fordel, at jeg nu kan gøre den hjemme i Randers – siger Marlene Kjelstrup.

Hvis kørerne fra Randers BMX har skullet træne lokalt, har de indtil i år måtte træne på en mindre bane i Romalt, der blev etableret tilbage i 2013 i et samarbejde med Randers Ungdomsskole. Banen i Romalt vil stadig være åben for unge, der vil prøve sporten, mens den nye bane på Langvang er indhegnet og tiltænkt de officielle træninger hos Randers BMX.

Sportsligt hører BMX under DCU – Danmarks Cykle Union, og her er elitechef Morten Bennekou begejstret.

– Med den nye bane i Randers vil vi skabe et vestdansk kraftcenter, hvor vi kan samle talenterne. Og jeg tror i det hele taget, at banen kan være med til at tiltrække nye ryttere til BMX-sporten i Danmark. Faciliteter er noget af det der trækker folk til idræt, og jo berede faciliteterne jo mere attraktivt bliver det – siger Morten Bennekou, der også forestiller sig, at banen på Langvang kan bruges til internationale begivenheder i fremtiden.

Morten Bennekou udtrykker desuden sin begejstring for klubben i Randers, der på kort tid har doblet sit medlemstallet – og flere nye medlemmer er på vej til Randers BMX.

– De gør et imponerende stort og godt arbejde – tilføjer han.

Kommentarer