Randers By

Bluesmesterskab i Randers Ugen

Danish Blues Challenge, bliver afviklet i samarbejde med Bluesnight og Jysk Blues Netværk i Randers Ugen 2018, fredag den 17. august kl. 19.00 på Underværket. Evil Sons of the Blues er et af de deltagende bands. Pressefoto

Det er en stor ting for Randers, at Bluesnight Randers nu skal være vært for det legendariske og prestigefyldte Danish Blues Challenge, som nok bedst kan oversættes som det danske mesterskab i aktuel bluesmusik. Det foregår på Underværket fredag den 17. august kl. 19.00, og det er i Randers Ugen.

Mojo Hands. Pressefoto

Vinderne – for det er en konkurrence – kvalificerer sig til European Blues Challenge på Azorerne (Portugal) i april 2019, hvor der findes en europæisk repræsentant til Blues Foundations internationale finale i USA senere i 2019.

– Vi satser på, at vi kan finde en dansk deltager, som også har en reel chance for at begå sig i Europa, siger Christian Borg – formand for Bluesnight Randers.

– Det var meget tæt på i år, hvor Fried Okra Band blev nummer to, men vi vil altså meget gerne, at Danmark vinder, og at det danske hold kommer yderligere ud i verden.

Deltagende bands

  • Evil Sons of the Blues – der består af Poul Ewald (mundharpe, percussion & vokal), Søren
    Bøje (bluesguitar & vokal), Ulrik Fromholt (vokal & guitar), Bo Gryholt (bas, percussion & kor)
    samt Rene Dam (trommer). Bandet har mange års erfaring og har on-and-off eksisteret i 30 år.
  • Trainman Blues – er en forholdsvist nyt bluesband, men de medlemmer har hver især en
    længere karriere i rygsækken og er kendt fra andre sammenhænge. Bandet består af Richard Farrell (voc./guitar), Ronni Boysen (guitar), Laust Nielsen (bas), og Thomas Crawfurd (trommer).
  • Mojo Hands – har været på bluesrock-scenen siden 1995 og møder i stærkeste opstilling, hvilket
    vil sige: Zenia Levring Madsen (vokal), Bo Møller (guitar), Erik Lodberg (trommer), Lars Doc
    Thomsen (bas) og Rasmus Grønborg (orgel).
Trainman Blues. Pressefoto

Danish Blues Challenge afgørende ved en votering i en uafhængig dommerkomite.

Danish Blues Challenge er samtidig der, hvor den traditionsrige Møblomania Blues Award uddeles.

SignRemote fra Randers er arrangementets hovedsponsor, og desuden bakkes arrangementet op af
Planner4you, Nybolig Erhverv, Sparekassen Kronjylland, SystemCenter Randers, Prounit Randers
samt Randers Kommune og Randers Ugen.

Kommentarer