Langå

Bevæget dag i Langå: Vi må ikke glemme historien

Over hundrede mennesker var i dag søndag den 18. november mødt frem for at deltage i indvielsen af en ny informationstavle om 75-året for sabotagen af jernbanebroerne i Langå.

I dag søndag den 18. november var der en markering af 75-året for sabotagen af jernbanebroerne i Langå. Samtidig var der indvielse af en ny informationstavle til at synliggøre begivenheden på selve stedet. Over hundrede mennesker var mødt frem for at deltage i indvielsen.

Det var byrådsmedlem i Randers Kommune, Iben Sønderup (S), der havde taget initiativ til at få opstillet det skilt, der fortæller historien om en af de vigtigste aktioner i besættelsestiden. Iben Sønderup bor i Langå.

Arrangementet startede med velkomst af museumschef for Museum Østjylland, Jørgen Schmidt-Jensen. Dernæst leverede lokalhistoriker Henning Johansen en fortælling om historien inden Iben Sønderup holdt tale og afslørede formidlingsskiltet. Mellem talerne var der musikalske indslag ved Helle Skovkjær. Også hjemmeværnskompagni Hvidsten var til stede med fanekommando.

Iben Sønderups tale kan læses her:

Kære alle sammen,

Vi må ikke glemme historien.

Derfor er vi samlet her i dag for at markere en af besættelsestidens vigtigste aktioner på dansk jord. Da Nazi-Tyskland besatte Danmark, valgte den danske regering at indgå i en samarbejdspolitik, for at skåne Danmark mest muligt. Men den politik var mange danskere ikke enige i. Derfor opstod modstandsbevægelsen. Den var ikke forankret i et enkelt politisk parti. Nej, den rummede hele det politiske spektrum fra Konservativ Ungdom til Danmarks Kommunistiske Parti – som i øvrigt var forbudt. Der var også folk fra Dansk Samling, Ringen og fra spejderbevægelsen FDF organiseret i modstandsbevægelsen.

Sabotagen af jernbanebroerne her i Langå skete, efter at Frihedsrådet var blevet oprettet i september 1943. I oktober 1943 deltog flere tusind danskere i redningen af de danske jøder, som blev bragt i sikkerhed i Sverige. Og i november 1943 skete så denne sabotage af Langå-broerne. På dette tidspunkt var tyskerne også begyndt at interessere sig for Hvidsten-gruppen og for alle de Randers-grupper, der deltog i modstandsarbejdet. Og det var jo fra Hvidsten, at man fik det sprængstof, som blev brugt til jernbanesabotagen her i Langå.

Det var seks modstandsfolk, der stod for sprængningen af jernbanebroerne her i Langå: Kaj Hannibal Hoff, Oluf Akselbo Kroer, Sven Christian Johannesen, Ole Hovedskov, Ejvind Jacobsen og Jørgen Røjel. Kaj Hoff, Oluf Kroer og Sven Johannesen blev ret hurtigt fanget af tyskerne. Kaj Hoff blev skudt i ryggen under et flugtforsøg. Oluf Kroer og Sven Johannesen blev henrettet, sammen med tre andre modstandsfolk, på Skæring Hede d. 2. december 1943. Deres afskedsbreve er bevaret.

Sven skriver blandt andet:
Kære stakkels Far og Mor.
Nu vil jeg sige jer, Far og Mor, saa mange Tak for alt, hvad I har gjort for mig. Guds Veje er ikke til at ransage, og jeg er nu sikker paa, at det er Guds Vilje, saa jeg er rolig. Jeg kan dø rolig. Jeg har lige været til Altergang. Guds Vilje ske.

Og Oluf Kroer skriver:
Jeg har lige talt med en tysk Præst, og Mor, du skal vide, jeg gaar i Døden som en troende Mand, jeg ved, at vi engang skal mødes igen, og saa er det hele ikke saa svært. Jeg kommer til at tænke på det lille Vers:
Kæmp for alt, hvad du har kært,
Først nu fatter jeg fuldt Betydningen.
Kære Mor, jeg ved jo, at du vil læse dette Brev mange Gange, og kunde jeg blot skrive saadan, at det maatte blive dig til Trøst. Nu skal jeg til Alters med mine Kammerater, maa de blot være lige saa rolige, som jeg er det nu. Og nu Farvel. Gud være med jer alle.

Efter henrettelsen på Skæring Hede skriver Kaj Munk: ”Drenge, I drenge som døde – I tændte for Danmark i dybeste mulm en strålende morgenrøde.”
Og det var jo ikke kun dem, der gav deres liv, men også deres familier, som måtte stå tilbage med sorgen, som bragte et meget stort offer for Danmark.

Nu står vi her i dag for at markere 75-året for en af de vigtigste sabotageaktioner, som modstandsbevægelsen foretog. Og i dag er det vigtigt at huske, at det var det danske folk, ikke politikerne og ikke embedsmændene, men det danske folk, der via modstandsarbejdet sikrede, at Danmark kom til at stå på den rigtige side, da frihedsbudskabet lød fra London.

Det var danske mænd og kvinder, der havde modet til at tage kampen op mod Nazi-Tysklands uhyggelige krigsmaskine, dødslejre og den værste diktator, verden har kendt.

Modstandsbevægelsens indsats kan ikke undervurderes, når vi ser på det Danmark, vi kender i dag. Derfor skylder vi en meget stor tak til modstandsbevægelsen. Og til deres familier.

Derfor er det godt, at vi nu, præcis 75 år efter jernbanesabotagen her får sat et mærke, et tydeligt tegn i landskabet, der fortæller om den vigtige begivenhed, der fandt sted her.
Det kan fortælle historien til forbipasserende. Og formidle hændelserne til interesserede, der rejser hertil.

Vi må ikke glemme historien. For den har gjort os til dem, vi er i dag.

Jeg vil gerne bede om to minutters stilhed til ære for de faldne.

Tak.

Kommentarer