Asferg

Asferg tager hul på to dages byfest

I dag og i morgen summer Asferg af liv, når den årlige byfest løber af stabelen. Arkivfoto

Der er lagt op til to aktive og festlige dage, når Asferg i dag og i morgen inviterer til årets byfest, hvor blandt andet byens sidste nye facilitet indvies.

Asferg byder igen op til fest, når årets byfest løber af stablen de næste to dage. Et solidt hold bestående af ildsjæle fra blandt andet Asferg Borgerforening, Fælleskab og Trivsel samt Træningshuset har sammensat et program, hvor der både er kendte indslag og et par nye.

Sponsorcykelløb

Asferg Skole afholder – i samarbejde med PIF – et sponsorcykelløb for alle børn til og med 6. klasse. Der køres på en lukket bane, så alle kan være med uden risiko for uheld med trafikken på offentlig vej. Det indsamlede beløb skal bruges til at styrke samarbejdet mellem Asferg Skole og Purhus Idrætsforening og blandt andet give mulighed for, at skolen kan tilbyde eleverne spændende aktiviteter i for eksempel Træningshuset i Asferg.

Et nyt tiltag lørdag formiddag står PIF Fitness for. Der afholdes et tre timers Spinning-Event, hvor man har mulighed for at komme og svede.

Indvielsen af Asferg Børnetorv

Asferg-sommerfest-boernetorv-2016Lørdagen byder også på indvielsen af Asferg Børnetorv, som er Asfergs nye offentlige legeplads, der skal være til gavn for alle i lokalområdet samt brugere af Træningshuset. Asferg Børnetorv er blevet til efter den såkaldte ”Asferg-model” der går ud på, at flere foreninger og interessegrupper går sammen om finansieringen og den praktiske udførsel. Med hjælp fra Energinet (de såkaldte ”vindmøllepenge”) er det lykkedes at finansiere en flot legeplads uden gældsstiftelse.

Naturligvis indeholder årets udgave af byfesten også gamle kendinge som familiebanko, traktortræk og marked.

Byfesten afsluttes traditionen tro med en stor fællesspisning, hvor Peter Vildmand står for underholdningen.

Kommentarer