Fårup

Arvydas Rekus blev matchvinder for FSI

Arkivfoto

FSI – B 65 mødte hinanden i serie 4 kampen på Fårup Stadion i går lørdag, hvor FSI vandt 3-2 og dermed undgår nedrykning.

FSI havde ikke vundet en kamp siden den 2. september ude mod B 65. Dengang blev det 4-0 til FSI. I dag var det meget mere jævnbyrdigt. FSI fik ellers en dårlig start med B 65-scoring til 0-1 allerede efter ni minutter.

Efter 20 minutter havde Rasmus Thomsen en stor chance, men forsøget blev sendt lige over overliggeren. Syv minutter senere blev der tilsyneladende begået frispark mod Claus Jakobsen, men i stedet fik B 65 hjørnespark, der efter lidt ping-pong-spil i feltet bragte gæsterne foran 0-2.

Fem minutter senere spillede Joakim Velling Jensen bolden fra venstre side på tværs til Rasmus Thomsen. men skuddet gik tæt forbi den fjerneste målstolpe. Seks minutter før pausen var B 65 tæt på 0-3, men målmand Carsten Møller fik afværget til hjørnespark. I halvlegens sidste minut gav dommer Claus Laursen gult kort til B 65.

I overtal kom FSI godt fra start i anden halvleg. Efter syv minutter sendte Søren Busch fra højre side et frispark ind i feltet, hvor JACOB BILDE JØRGENSEN med et hovedstød reducerede til 1-2. Straks efter sendte Jacob Bilde Jørgensen bolden ind i feltet fra venstre side, og blandt fem modspillere snittede HENRIK ERIKSEN bolden i mål til udligning 2-2.

Fem minutter senere havde B 65 et skud på overliggeren. FSI fortsatte energisk fighten for en sejr, og efter 38 minutter kom belønningen. Henrik Eriksen sendte en lang præcis aflevering til ARVYDAS REKUS, og efter et par driblinger blev Arvydas matchvinder til 3-2. I kampens afslutning blev to af gæsterne sendt ud af banen, og B 65 måtte slutte kampen 9 mod 11.

På lørdag den 28. oktober, spiller FSI ude mod Helsted-Fremad IF.

Kommentarer