Debat og politik

Anders Buhl Christensen taler usandt

Læserbrev af Palle Bertelsen på vegne af Styregruppen for Plejefamilier i Randes 

Det er med stor undren, at vi læser Anders Buhl Christensens indlæg. Vi har på intet tidspunkt over for Anders Buhl Christensen, Hans Minor Vedel eller Ann Hermansen, givet udtryk for at vi dropper dialogen med dem.

Læs også her: Anders Buhl: Det er ikke noget, vi finder på for at straffe plejefamilierne

Styregruppen skulle have endnu et møde med repræsentanterne fra kommunen den 19 januar. Da vi kunne se, at der på mødet ikke ville være noget nyt, og at vi ikke havde fået tilbagemeldinger fra de plejefamilier, som havde været til høringen, mente vi det ville være spild at tid at holde mødet.

Vi har så via Hans Minor Vedel fået flyttet mødet til den 16 februar klokken 16. Den information har Anders Buhl Christensen åbenbart ikke fået af sine medspillere. Det er ikke første gang, at vi oplever kommunikationsproblemer mellem repræsentanterne fra Randers kommune.

Med hensyn til de plejefamilier, der har været til høring, så har kommunen endnu ikke kunnet dokumentere begrundelsen for nedsættelse af vederlag. Når Anders Buhl Christensen gang på gang udtaler, at alt for mange plejefamilier har fået alt for meget i alt for mange år, så det det en udokumenteret udtalelse.

Vi i styregruppen har endnu efter et halvt år ikke set et eneste bevis for, at kommunen har dokumentation for at plejefamilierne får for meget. Fagligheder er simpelthen ikke på plads. Kommunen tilsidesætter god forvaltningsskik.

Den “grundige” gennemgang af alle sager er en gang skrivebordsarbejde, der er lavet uden de enkelte rådgiveres deltagelse, og som ikke har fagligt grundlag i det enkelte barn eller opgave.

Vil du følge med i nyhederne fra dit lokalområde? Så gå på Facebook og giv et “synes godt om” til Randers Netavis her 

Kommentarer