Randers By

Åbent hus hos Selvhjælp Randers

I forbindelse med at Selvhjælp Randers er flyttet i nye lokaler i Brødregade, holdes åbent hus. Der vil være lidt snacks og forplejning, og nogle frivillige fra Selvhjælp Randers står klar til en snak, både nede på gaden og i de nye lokaler.

Foreningen vil i 2018 rette fokus på synlighed, så flere får kendskab til, at de er her og hvad de kan tilbyde. Alle er velkomne til en hyggelig dag, så kig forbi, også selvom behovet for hjælp ikke lige nu er aktuelt.

– Alle kan komme i en svær situation i livet, og så er det godt at vide at Selvhjælp Randers
eksisterer, oplyser Anne-Mette som ikke kendte til at Selvhjælp Randers, da hendes søn pludselig blev syg med stress, og ikke vidste hvor hun skulle få hjælp.

I forbindelse med åbent hus arrangementet, er teaterskolen kastali’a inviteret, som klokken 11, vil stå for 30 minutters teaterindslag. De vil opføre ‘Kamchatka folk’, som er en klovnekarakter, der ikke siger så meget, men som er gode til at skabe en hyggelig stemning.

Endvidere vil Jennumparkens børnekor synge klokken 11.30. Birgitte Sørensen, som er institutionsleder og korleder fortæller, at det er de ældste piger fra koret, der optræder og synger sange fra deres nyligt udgivede cd.

Majbritt Bargsten daglig leder af Selvhjælp Randers fortæller, at de har valgt at invitere henholdsvis
Kastali’a og børnekoret Jennumparken, da det ligger i tråd med foreningens arbejde med børn og unge om at styrke børns handlekraft, ressourcer og mestring af nye kompetencer.

Åbent hus arrangementet foregår lørdag den 3. februar fra klokken 11-13 i Brødregade 20, Randers.

Kommentarer