Fårup

Åben hal og familiedag i Purhushallen

På lørdag kan man prøve kræfter med mange forskelllige inde-idrætsformer som for eksempel badminton, volleyball og bordtennis. Pressefoto

Den kommende lørdag 4. marts inviterer Fårup Sønderbæk Idrætsforening (FSI) til Aktiv Familiedag i Purhushallen. Og det er helt gratis.

På lørdag mellem klokken 10.00 og 15.00 går det løs i Purhushallen, hvor man kan få sig nogle fornøjelige timer med aktiviteter af forskellig art.

Idrætsforeningens badminton afdeling stiller an med badminton fra klokken 10.00, hvor det vil være muligt at spille over nettet i 2 timer. Der vil være ketcher til rådighed, og badmintonafdelingen vil være til stede for at give gode råd.

Fra klokken 12.00 bliver hallen indrettet med flere forskellige aktiviteter.

Ny aktivitet: MotionsFloorball.

Man vil blandt andet introducere en ny aktivitet i hallen: MotionsFloorball. En instruktør fra DGI vil være til stede og fortælle om den populære motionsform, og der bliver m,ulighed for at prøve kræfter med spillet.

Floorball vil blive introduceret som en familiemotionssport, hvor der er 4 spillere på hvert hold.

Det er dokumenteret, at MotionsFloorball har en sundhedseffekt, og så er det sjovt. Man behøver ikke at have særlige forudsætninger for at spille spillet,  hvor fællesskab og gode oplevelser vægtes højt, lyder det fra arrangørerne. MotionsFloorball starter klokken 12.00, og der spilles så længe, der er deltagere.

Artiklen forsættes under billedet.

Purhushallen-fsi-familiedag-Floorball
Aktivitetsdagen på lørdag introducerer Purhushallenet nyt motionstilbud : Det populære familiemotionsspil, motionsfloorball. En instruktør fra DGI vil være til stede for at instruere. Pressefoto

Traditionelle idrætsgrene.

Er man mere til de traditionelle indendørsidrætter, så er der også noget at komme efter til Idrætsforeningens åbne hal, lover asrrangørerne.

Der vil blandt andet blive stillet bordtennisborde an, så man kan prøve kræfter med den lille runde bold, som af og til har det med at leve sit eget liv.

Man kan også prøve  kræfter med indendørsfodbold, som der er stor tradition for at spille i Purhushallen.

Derudover vil der også stilles baner op til volleyball, lige som man kan prøve at spille hocky på den dertil indrettet bane. Hockey spilles også på skoleniveau på Fårup skole

Uden mad og drikke…

Cafeteriet i Purhushallen vil være åbent under hele arrangementet, og her vil det være muligt at købe lidt sundt til frokost og at få tørsten slukket – altsammen til fornuftige priser.

Kommentarer