Randers By

Erhvervsorganisationer går sammen om fælles indsats for Randers

De fire store erhvervsorganisationer, Erhverv Randers, Randers Cityforening, Randers Storcenter og VisitRanders, har samarbejdet om at tilrettelægge kampagneaktiviteter og finansering med virksomhedssponsorer og Randers Kommune.

Et nyt samarbejde mellem Erhverv Randers, Randers Cityforening, Randers Storcenter og VisitRanders skal bidrage til at sikre synlighed på Randers som en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017. 

I 2017 kan randrusianerne skrue forventningerne op, fordi der vil komme mange ekstraordinære oplevelser i anledning af, at Randers udgør en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017.

De fire store erhvervsorganisationer, Erhverv Randers, Randers Cityforening, Randers Storcenter og VisitRanders, har samarbejdet om at tilrettelægge kampagneaktiviteter og finansering med virksomhedssponsorer og Randers Kommune. Det er den største fælles satsning, som de fire organisationer har gennemført nogensinde, lyder det i den fælles pressemeddelse.

– Vi kan glæde os til en række kulturelle højdepunkter i løbet af hele året i tillæg til alle de kulturarrangementer, vi i øvrigt altid kan opleve i Randers. Det vil vi i en fælles kampagneindsats gerne bidrage til bliver markedsført intensivt, så vi får mest mulig omtale og synlighed i hele Danmark, skriver de.

Som det første synlige resultat af det nye samarbejde udkommer det officielle program med 2017 begivenheder på fredag. Det er krydret med meget andet godt om Randers inden for handel, turisme og erhverv.

Derudover byder kampagnen også på programfolder med en hurtige oversigt over begivenheder i Randers, on-line kampagner, flere informationsmøder for personale, hjemmesider og meget, meget mere.

– Det er også vigtigt at fastslå, at indsatsen også skal pege frem mod 2018 og videre, fordi Randers fortsat vil have en masse godt at byde på. Den læring og viden vi får i forbindelse med samarbejdet om 2017 i Randers, er også oplagt at bruge i andre sammenhænge fremover, lyder det i pressemeddelsen.

 

Kommentarer