Randers By

47-årig butikstyv skal tre måneder i fængsel

47-årig mand blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.30 i formiddags. Det endte med en straksdom på tre måneders betinget fængsel. Den 47-årige udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Retten i Randers har i dag idømt en 47-årig mand fra Randers en straksdom på tre måneders ubetinget fængsel for to butikstyverier begået i Randers i går.

Det første tyveri fandt sted i går kl. 11.10 i en Fakta-butik i Randers, hvor butiksbestyreren så den 47-årige mand stjæle diverse varer fra butikken til en samlet værdi af 328,05 kr. Da butiksbestyreren konfronterede den 47-årige, blev han udsat for flere verbale trusler på livet. Politiet kom til stedet og sigtede den 47-årige for butikstyveri og for trusler på livet, hvorefter den 47-årige forlod stedet.

Klokken 15.35 fik politiet en ny anmeldelse, denne gang fra Føtex i Randers, der også havde tilbageholdt den 47-årige mand, der var blevet set sjæle fire pakker batterier og en Iceshot til en samlet værdi af 290 kr. Da det var anden gang samme dag, manden stiftede bekendtskab med politiet, blev han anholdt og taget med på stationen.

Han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.30 i formiddags, og det endte altså med en straksdom på tre måneders betinget fængsel. Den 47-årige udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Kommentarer